23948sdkhjf

Produktnyhed: Trådløst maskinstyringssystem til gravemaskiner

DigPilot-systemet består af 4 trådløse sensorer, der monteres på gravemaskinen og sender besked om deres position til en computer, der monteres i styrehuset.
Traditionelle maskinstyringssystemer har altid haft den svaghed, at kablerne til sensorerne kunne knække, og hvis der først er kommet brud på et kabel, fungerer systemet ikke, før en montør har udbedret skaden.

Den risiko løber man ikke med DigPilot. En sensor kan naturligvis gå i stykker, men hvis det sker, får man straks besked om det, hvorefter man kan udskifte sensoren og arbejde videre.

Let at bruge
Man behøver ikke have erfaring med computere for at bruge DigPilot. Systemet har store, detaljerede 2D og 3D billeder med tilhørende tekster, der vejleder brugeren gennem alt på en logisk måde. Skærmbilledet er altid nemt at se, selv i direkte sollys.

DigPilot er velegnet til at lave plan, envejsfald, tovejsfald, grøftegravning og profiler uden brug af GPS. Hvis man fx skal grave en grøft, bliver man vejledt til at angive bredden, dybden, faldet osv., hvorefter grøften bliver optegnet på skærmen.

Højder kan man referere ved at lægge skovlforkanten på et fast mærke, eller man kan bruge laser-armsensoren til at sætte højden ind fra en roterende laser.

Kan bruges til en hel maskinpark
Det tager ikke lang tid at installere DigPilot. Første gang vil man typisk bruge 1-3 timer, men når først oplysningerne fra et par gravemaskiner er lagt ind, er det meget simpelt at flytte systemet frem og tilbage. I PC’en kan man nemlig gemme op til 20 forskellige gravemaskiner, hver med op til 20 forskellige skovle!

Læs mere på www.digpilot.dk

Kilde: Andersen & Nielsen A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078