Cheføkonom: Fire grunde til konkurs-boom
Af Stefan Buur Hansen
Dette års november blev en usædvanligt barsk måned for hele 104 bygge- og anlægsvirksomheder, som måtte dreje nøglen om. Konkurstallet – som er et højeste siden januar 2009, hvor tallene fra Danmarks Statistik går tilbage til – vækker en vis undring i branchen.
Læs også: November den blodigste konkursmåned i flere år
Det gælder blandt andet hos Dansk Byggeri, hvor cheføkonom Bo Sandberg betegner de mange konkurser som et paradoks. Årsagerne er flere, mener han, og lister fire af de væsentligste op:
Skatteteknik
- En del af forklaringen er teknisk. I 2015 var der en nedgang i antal tvangsopløsningssager i forbindelse med indkøringen af et nyt selskabsregistreringssystem i Erhvervsstyrelsen. Derved er der opstået en pukkel af sager, der først er blevet behandlet i 2016.
Hård konkurrence
- Når det er sagt, så er konkurrencen benhård. Der har været 54 pct. flere konkurser i 2016 end sidste år. Der foregår et udskilningsløb i branchen, og mange steder er markedet todelt, hvor små, lokalt baserede håndværksvirksomheder har svært at få del i opgaverne på de store projekter som fx hospitalsbyggerierne.
Høj virksomhedsdynamik
- Byggeriet er på godt og ondt en branche med høj virksomhedsdynamik. Hvert år går 2-3 pct. af virksomhedsbestanden konkurs, men den positive side af sagen er, at der omvendt også opstår mange nye virksomheder.
Årstiden
- Vanen tro var der mange bygge- og anlægskonkurser i november. Faktisk er det femte år i træk, at november er årets voldsomste konkursmåned i byggeriet. En forklaring kan være, at man på det tidspunkt på den ene side står foran den aktivitetsmæssige lavsæson, og på den anden side har kreditorerne en forventning om, at virksomhederne har flere penge i kassen sidst på året efter den travle sommer- og efterårsperiode, siger cheføkonomen.
Artiklen er en del af temaet Branchetal.
