23948sdkhjf

Ny Caverion-leder går efter industrikunder på Sjælland

Hanne Bruun Rendsborg fra Køge har skiftet titlen som serviceleder hos TDC ud med titlen som distriktschef hos teknikentreprenøren Caverion.

Hun går nu målrettet efter at kapre erhvervskunder på hele Sjælland 

 Strategien er at tilbyde serviceaftaler og at få solgt hele Caverions produktportefølje ind til det offentlige og til industrivirksomheder.

Den 56-årige distriktschef har ikke et indgående kendskab til den branche, hun nu er trådt ind i, men hun har ledet teknikere i flere år og har arbejdet med indkøb, salg, administration og teknisk installation og service. Og så ved hun, hvad hun går efter.

- Udover kundeservice har jeg især fokus medarbejdertilfredshed. Det er ganske enkelt vigtigt, at medarbejderne får opmærksomhed fra deres leder. På den måde får jeg medarbejdere og ledere til at engagere sig, og de udvikler sig, fortæller Hanne Bruun Rendsborg i en pressemeddelelse.

Ansvar for store erhvervskunder

Hanne Bruun Rendsborg er oprindeligt uddannet indkøber og har været i TDC i 38 år. Hun er headhuntet til alle de stillinger, hun har siddet i.

Fra 2008 til 2014 var hun driftschef hos NetDesign, og var ansvarlig for store løsninger hos erhvervskunder som Carlsberg og Lundbeck. Alarmcentralen, 112 og Politiet, 114 var hun også ansvarlig for.

Siden 2014 har hun været serviceleder hos TDC, men nu er det Caverion, der skal skabes resultater hos - med fokus på livscyklusløsninger til bygninger og industri.

Caverion i Danmark har over 1.000 ansatte fordelt på 11 servicecentre over hele landet. Omsætningen er på godt en milliard kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095