23948sdkhjf

FN vil bygge et museum i København

København er udset til at huse hovedkvarteret for et nyt globalt FN-museum.

Museet skal både fysisk og virtuelt udbrede fortællingen om FN’s arbejde til borgere i hele verden, oplyser Udenrigsmisteriet i en pressemeddelelse.

- FN-museet er en fantastisk mulighed, både for det internationale samfund og for Danmark, siger udenrigsminister Kristian Jensen, som fortæller, at der er tale om et ambitiøst byggeprojekt med potentiale til at styrke Danmarks og Københavns internationale profil.

- Og selve byggeriet forventes at skabe masser af arbejdspladser i København, tilføjer ministeren.
Han ser FN-museet som et nationalt projekt, hvor både stat, kommune og private aktører skal medvirke til, at det kommer endeligt på plads.

Ifølge Udenrigsministeriet har FN’s generalsekretær Ban Ki-moon sagt god for projektet, som er udviklet af en privat forening med den tidligere eksekutivdirektør for UNOPS, Jan Mattsson, og Henrik Skovby fra konsulentvirksomheden Dalberg Group blandt frontfigurerne. Kunstneren Ólafur Elíasson er en af drivkræfterne bag udviklingen af indhold til museet.

Hvis planerne realiseres, forventes FN-museet at kunne åbne dørene i 2022.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078