23948sdkhjf

To vil bygge 110 meter Aarhus-højhus

Da fristen for at byde på byggeriet af det højhus, der skal fuldende Lighthouse-byggeriet på Aarhus Havn, udløb onsdag, havde to aktører meldt sig med bud på grunden og byggeretten.

Ifølge Aarhus Stiftstidende kommer det ene bud fra Claus Hommelhoff og Rune Kilden, der har bygget den øvrige del af Lighthouse-projektet. Den anden byder er det nordjyske udviklings- og entreprenørfirma, A. Enggaard.

- Vi har i forvejen mange projekter i Aarhus, og vi har mange gode folk i Aarhus. Nu synes vi, at det kunne være sjovt at lave et stort projekt på Aarhus Ø helt fra bunden, siger direktør Asger Enggaard til Aarhus Stiftstidende .

Claus Hommelhoff og Rune Kilden samarbejder med 3XN, som også har tegnet de øvrige etaper af Lighthouse, mens A. Enggaard samarbejder med Henning Larsen Architects. Aarhus Kommune forventer at vælge en vinder omkring årsskiftet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125