Byggeriets værdikæde er under forandring
Kombinationen af nye aktører og ny teknologi udfordrer den klassiske arbejdsdeling i byggeriet, skriver direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri i dagens klumme.
(Foto: Ricky John Molloy)
Byggeriets samarbejdsprocesser bliver forandret på flere fronter og nye funktioner kommer til. På den anden side af forandringsprocessen kan effektivitetsforbedringer vente, skriver Michael H. Nielsen, direktør i brancheorganisationen Dansk Byggeri
Byggeriets klassiske værdikæde står overfor at blive disruptet af nye arbejdsdelinger og nye teknologier.
Den klassiske arbejdsdeling med en bygherre, der hyrer en rådgiver til at udarbejde et byggeprogram og forestår projektering, der efter udbud overdrages til udførelse, og når byggeriet er færdigt afleveres til bygherrens drift, er under kraftig forandring.
En række udfordringer er nemlig ved at finde nye løsninger, som påvirker den måde, vi normalt har betragtet værdikæden på og den arbejdsdeling, der har været i byggeriet.
Udfordringerne
Hvis vi først ser på udfordringerne, så er der en række forhold, der gør sig gældende.
For det første er byggeriet blevet mere komplekst - med langt større teknologiindhold på for eksempel installationssiden som svar på øgede krav til energieffektivitet, indeklima og bæredygtighed. Det stiller nye krav til kompetencer hos eksempelvis rådgiverne.
For det andet har konkurrencen om rådgiverydelser betydet, at der ikke som "i gamle dage" projekteres i bund, men leveres den projektering, som et afgivet tilbud levner mulighed for. Konsekvensen er et udbudsmateriale, der er vanskeligt at prissætte, og et projektgrundlag, som er svært at bygge. At der så samtidig ofte projekteres videre parallelt med at der bygges - enten fordi der ikke var projekteret ordentligt færdig ved udbud, eller fordi det er en strategi - gør ikke processen bedre. Begge dele opleves af de udførende som problematisk og påfører ofte bygherren ekstra omkostninger til omgøring eller projektændringer.
Den tredje udfordring er, at der ofte bruges meget tid på projekteringsforløbet frem mod udbud og levnes meget lidt tid eller fokus på produktionsforberedelse og projektoptimering. De udførende har igennem flere år slået til lyd for at blive tidligere inddraget i projektforløbet med henblik på, at deres kompetencer bringes i spil - en trend som kun langsomt vinder frem.
Konsekvensen af disse udfordringer er byggerier, der enten bliver dyrere end forventet eller af ringere kvalitet eller begge dele, og bygherrer, der oplever, at de ikke får det produkt, de har efterspurgt. Samtidig oplever såvel rådgivere som udførende, at de ikke har effektive projektforløb med en tilfredsstillende indtjening. Så alle er tabere - og derfor er der også nye løsninger på vej.
Bud på løsninger
Der kommer flere og flere systemleverandører på banen, der står for såvel delprojektering, materialeproduktion som montage. Det gør sig tydeligt gældende inden for tekniske installationer som ventilationsløsninger, installationsskakte, elevatorer og så videre. Men også inden for konstruktionsområdet med betonelementer, spærløsninger samt glas- og facadeløsninger. Industrialiseringen og den øgede brug af systemleverancer kalder på styrket koordinering i form af stærk projekteringsledelse og håndtering af data fra mange og forskellige parter.
Her er svaret øget brug af digitale arbejdsmetoder, der dels kan håndtere data fra mange og forskellige aktører, simulere byggeriet i form af kollisionskontrol og sikring af statik med mere. Det er samtidig muligt at arbejde digitalt med projektoptimering og optimering af produktionsprocessen - vel at mærke før montagekranerne holder på byggepladserne. En vigtig sideeffekt er samtidig, at bygherren kan blive præsenteret for visuelle modeller og konsekvenser af de ændringer, der sker frem mod byggeproduktion, hvilket sikrer, at produktet lever op til kundens forventninger.
Flere og flere udførende virksomheder påtager sig via digitale værktøjer som VDC (virtual design and construction) denne koordinerende rolle, som samtidig giver større produktionssikkerhed, idet byggeriet er kvalitetssikret og testet som bygbart, før der bygges.
Den nye udbudslov understøtter udviklingen, idet der her åbnes for udbud med forhandling og dermed tidligere inddragelse af forskellige kompetencer i en byggeproces. Kombinationen af nye aktører og ny teknologi udfordrer den klassiske værdikæde og arbejdsdeling i byggeriet - og kan helt sikkert være svaret på nogle af de produktivitets- og kvalitetsudfordringer, som byggeriet har tumlet med igennem mange år.
