23948sdkhjf

Sikker tagpap-udskiftning på svært højhustag

Kreativitet og sikkerhed i fokus under højhusrenovering i Brøndby.
Da højhusene på Brøndby Nord Vej ved Roskildevej blev bygget i 1967, havde man tilsyneladende ikke tænkt på, at taget på et tidspunkt skulle renoveres.

Derfor var det en større udfordring, da Gaihede og 3T Byggeentreprise for nylig skulle udskifte det utætte tagpap for Brøndby Boligselskab. Opgaven lykkedes takket være konstruktionen af et helt nyt stilladssystem oven på bygningen.

- Højhusene i Brøndby er som så meget andet byggeri – også nyt – konstrueret uden at tage særlig højde for de kommende renoveringer. Derfor blev vi nødt til at tænke anderledes. Og det lykkedes på Brøndby Nord Vej, uden at vi gik på kompromis med sikkerheden, siger projektleder og bygningskonstruktør i Gaihede, Agica Hasanbegovic.

Usædvanlig tagkonstruktion
Udfordringen på Brøndby Nord Vej var, at der ude i begge langsider af bygningens tag er en afsats på en halv meter oven på karnapperne.

Her kan man ikke sætte hegn op, så det lever op til de gældende sikkerhedsregler. Det gjorde det umuligt at skabe de rigtige forhold for taglæggerne.

Løsningen blev at designe et metalstativ, der gik ind over hele taget. Her kunne man sætte et metalhegn op, og skærme mod kanten til det frie fald. Problemet blev løst, og der trænger ikke længere vand og fugt ind i den høje betonbygning.

Gaihedes løsning kommer snart på arbejde igen, når taget på Brøndby Boligselskabs anden højhusblok skal renoveres.

- Det er en brugbar løsning. Hvis den ikke var kommet, skulle vi nok have klaret det med en helikopter, siger driftschef Per Hellmann med et smil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094