23948sdkhjf

Tømrermestre: Her er branchens største problem

Ufuldstændigt udbudsmateriale er en stor udfordring for byggebranchen. Det mener otte ud af ti tømrermestre, som har deltaget i en rundspørge for Træsektionen i Dansk Byggeri.

Der er med andre ord ikke sket forbedringer siden december 2014, hvor et temamøde i Træsektionen under Dansk Byggeri havde problemet under behandling. Resultatet dengang blev ”Bedre udbud – vejen til en succesfuld byggesag”, der skulle fungere som en guideline til både store og mellemstore byggesager.

Læs også: Bedre udbud er vejen til en succesfuld byggesag

Ikke desto mindre har tømrermestrene altså svært ved at gennemskue, hvilken opgave de byder på, fordi de tegninger og beskrivelser, der følger med ved et udbud, i flere og flere tilfælde har mangler.

- Det betyder, at der i flere tilfælde er tale om rene gætterier, når mester sætter sig ned og regner på et tilbud. Og viser det sig, at byggeriet bliver dyrere end ventet, ender det som regel i en kamp med bygherre om, hvem der har undervurderet tingene, og hvem der derfor skal betale regningen. Det er ikke hensigtsmæssigt, når man skal drive virksomhed, og det giver en frustrerende byggeproces, hvor fokus er på meget andet end selve opgaven, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

Stort tidspres et problem
Han forklarer videre:

- Der er typisk så mange om buddet, at det er umuligt at stille krav til bygherre, før der bydes på opgaven. Og da det er et ret udbredt problem, er det de færreste virksomheder, der har råd til at ignorere opgaven, fordi der er i tvivl om, hvor omfangsrigt arbejdet i virkeligheden er.

Dansk Byggeri opfordrer derfor blandt andet til, at bygherre har foretaget de nødvendige forundersøgelser, og at udbudsmaterialet er tydeligt gennemprojekteret, da der ikke er tid til et større ”detektiv-arbejde” ved udregning af tilbud.

- Jeg tror, en del af problemet skyldes, at der er utroligt stort tidspres på rådgiveren, som derfor forhaler arbejdet. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at mange rådgivere i dag har minimal praktisk erfaring fra byggepladsen, og i nogle tilfælde er der bare langt fra teori til praksis, siger Torben Liborius.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109