23948sdkhjf

3D-biograf rykker ind på Nordjyllands største byggeplads

Nyt Aalborg Universitetshospital er Region Nordjyllands nye 170.000 kvadratmeter store hospitalsbyggeri, der samler hovedparten af de funktioner, der i dag er spredt ud over forskellige lokaliteter i Aalborg.

Som de øvrige igangværende sygehusbyggerier er Nyt Aalborg Universitetshospital et yderst kompliceret og ressourcekrævende projekt.

Derfor har Region Nordjylland, som den første sygehusbygherre i Danmark, valgt at anvende OpenBIM Studio for at optimere vidensdeling og kvalitetssikre byggeriet.

Jonas N. Salih, administrerende direktør hos OpenBIM Studio-forhandleren, BIM Equity, forklarer, at OpenBIM Studio er en 3D-biograf, som med udgangspunkt i rådgivernes digitale modeller muliggør en lang række optimeringsprocesser.

OpenBIM Studio er et redskab, der sætter mennesker i centrum og løfter vidensdelingen på sygehusbyggerier ved at få rådgivere, bygherrer og udførende til at kommunikere i et fælles sprog. Virtual Reality-prototyper i fuld skala giver nemlig mulighed for kvalitetssikring, koordinering, kvalitetskontrol og en langt højere grad af brugerinddragelse.

- Danmark har en stærk tradition for at lave demokratisk og brugervenlig arkitektur, hvilket også afspejler sig i vore sundhedsbyggerier. Men inden man har en færdig bygning, stiller udviklingen og byggeriet af superhospitalerne store krav til videndeling, koordinering og kvalitetskontrol mellem de mange, mange involverede parter, forklarer han.

Nyt Aalborg Universitetshospital har et budget på knap 4,6 milliarder kroner og forventes indviet i 2020.

Artiklen er en del af temaet Digitalt byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079