23948sdkhjf

Aarsleff tæt på stor kontrakt i Odense

Per Aarsleff A/S har fredag indgået en hensigtserklæring med AP Pension om opførelsen af 28.000 kvadratmeter kombineret bolig og erhverv.

Virksomheden oplyser i en meddelelse til Københavns Fondsbørs, at design- og projekteringsfasen påbegyndes nu og forventes afsluttet med indgåelse af kontrakt på totalentreprisen.

Projektet på Thomas B. Thriges Gade i Odense omfatter to store karreer i op til otte etagers højde. Byggeriet skal udføres som elementbyggeri med facader af tegl og træmaterialer.

Aarsleff-selskaberne Per Aarsleff A/S og Hansson & Knudsen A/S skal efter planen udføre byggeriet i nært samarbejde med Arkitema, Midtconsult og AP Pension.

Selve byggeriet forventes påbegyndt medio 2018 og afsluttet ved udgangen af 2020. Kontrakten ventes at have en samlet værdi på omkring 350 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156