23948sdkhjf

Kæmpeordre til Siemens

Vindmølleproducenten skal levere 385 MW til et projekt i Østersøen.
Ordren består af 60 stk. SWT-6.0-154 vindmøller. Køber er et konsortium bestående af E.On og Statoil. Det oplyser Siemens i en pressemeddelelse.

Arkona-vindmølleparken skal efter planen være klar til drift i 2019, og til den tid vil den kunne levere strøm til 400.000 tyske husstande.

Vindmøllerne skal installeres i Østersøen 35 km ud fra den tyske ø Rügen.

- Dette er den første ordre på vores store direct drive-vindmølle til et projekt i Østersøen. Det er ligeledes den anden offshore vindmøllepark, vi rejser for E.On i tysk farvand. Vi er glade for, at E.On og Statoil igen har valgt vores offshore-vindmøller til en offshore-vindmøllepark, så vi kan fortsætte vores gode partnerskab med disse to virksomheder, siger Michael Hannibal, CEO for Siemens Wind Power and Renewables Division.

Siemens har tidligere leveret 80 vindmøller til E.Ons Amrumbank West i den tyske del af Nordsøen, og i december 2015 offentliggjorde Siemens, at man skulle levere fem 6 MW-vindmøller til Statoils Hywind-projekt i Skotland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.145