23948sdkhjf

Byggefirmaer går sammen om containerboliger

Det første projekt skal give tag over hovedet til studerende i Grenaa.
HSM Industri og Aalsrode Tømrerfirma har fået ordre på at bygge 12 containerboliger til it-studerende ved Viden Djurs i Grenaa.

Opgaven er samtidig startskud til en ny satsning. De to midtjyske firmaer planlægger at etablere et fælles selskab, der skal bygge boliger efter samme skabelon som ved Viden Djurs.

- Vi har udviklet på det den sidste måned og går i gang med produktionen i løbet af 14 dage. Det her er prøvekluden. Hvis det viser sig, at det holder, sætter vi fuld fart på, fortæller indehaver Esben Møller fra HSM Industri.

Projektet er udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet Arkikon, som i forvejen står bag en masterplan for området ved Viden Djurs.

- Hensigten er at skabe boliger, der er så lækre, at man ikke fornemmer, at det er en container, man bor i, forklarer Esben Møller.

Boligerne til Viden Djurs skal stå færdige den 1. august og vil måle cirka 63 kvadratmeter og bygges af moduler, som fremstilles på HSMs fabrik i Grenå. Esben Møller forklarer, at hver container vil indeholde to boliger med bad, toilet og køleskab.

Der er fokus på at skabe meget fleksible boliger, som kan flyttes til en anden lokation, hvis behovet skulle opstå. Netop det forhold gør, at konceptet også kan vise sig at blive aktuelt til byggeri af flygtningeboliger.

Aalsrode Tømrerfirma skal foruden containerboligerne også stå for at bygge en række øvrige studieboliger ved Viden Djurs.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094