23948sdkhjf

Hoffmann klar til tredje etape af kæmpeprojekt

378 almene Ishøj-boliger bringes op til nutidig standard.
Det har været længe undervejs, men nu kan beboerne i Vildtbanegård afdeling III i Ishøj omsider glæde sig over, at renoveringen af den almene boligafdeling går i gang.

Hoffmann A/S blev valgt som totalentreprenør sidste efterår i samarbejde med White Arkitekter og HaCaFrø.

I løbet af april går Glostrup-entreprenøren i gang med renoveringen, der omfatter udskiftning af facader, vinduer og døre samt renovering af badeværelser, altan- og terrasseinddækninger, tagterrasser og tagboliger. Desuden får boligafdelingen et nyt fælleshus, idet festlokalet Trekanten ombygges til boliger. Går alt efter planen vil hele projektet være afsluttet i november 2017.

Vildtbanegård består af fire afdelinger med i alt over 1.700 boliger. Afdelingerne I og II blev opført i første halvdel af 1970’erne og er allerede renoveret, mens afdeling IV blev opført i 2012. Afdeling III fra 1979/80 er således sidste del af det omfattende renoveringsprojekt.

Renoveringen af afdeling I og afdeling II blev gennemført af et team bestående af NCC, White Arkitekter og Alectia.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088