23948sdkhjf

Vild vækst og vagtskifte hos Xella

Virksomheden foretager en intern omrokering i sin skandinaviske direktion.
Siden etableringen af Fermacell i 2000 og lanceringen af Ytong i 2006 er det kun gået fremad for den tyskbaserede byggevareproducent Xella i Norden.

Alene i 2015 nåede man en nordisk omsætning på over 400 millioner kroner, hvilket er en fordobling af omsætningen i løbet af de to seneste regnskabsår.

Nuværende nordisk ansvarlig for Fermacell og Ytong, Niels Jørgen Pallesen, udtaler:
- Vi har målrettet arbejdet med at skabe vores eget marked og har ofte taget over i markeder, hvor andre har givet op, ligesom vi gennem vores benhårde satsning på projektmarkedet har kunnet bevise vores værd. Krydret med en nøje udvælgelse af de helt rigtige medarbejdere har dette i den grad udgjort vores nøgle til succes, siger Niels Jørgen Pallesen.

Han har hidtil været nordisk ansvarlig for Fermacell og Ytong, men skifter nu til en ny rolle som markedsdirektør for Fermacell i Nordeuropa med fokus på de skandinaviske markeder og Storbritannien. Positionen som ansvarlig for Ytong-produkter i Norden overlades til Fredrik Johansson, som er nuværende markedschef for Sverige.

Nye produkter skal skabe ny vækst
Et væsentligt fokusområde for Niels Jørgen Pallesen bliver desuden den nye produktserie, ”Fermacell Acoustic”, som i disse dage vises frem på Byggeri ’16 i Fredericia.

For Xella er det en enorm satsning, der har været undervejs i mere end to år. Fermacell Acoustic er udviklet i samarbejde med designer Lars Vejen og akustiker Richard Ballinger og er et produkt, der absorberer lyden i trompet-formede slidser, skåret ud i hård fibergips.

- Det her er vores første design- og akustikprodukt, så vi bevæger os ud i et helt nyt marked og segment. Vores stærke fibergips giver os mulighed for at gøre det på en måde, som ikke er set tidligere, siger Niels-Jørgen Pallesen.

På Byggeri-messen præsenterer Xella desuden en ny type Ytong-vægblok; en form for hybridsten, som er skabt på basis af restaffald fra porebeton blandet med rester fra kalksandsten. Hertil kommer fibergipspladen ”Fermacell Firepanel A1” og den cementbaserede plade ”Fermacell Aestuver”.

- Vi har et enormt potentiale, og med alle de nyheder, som vi igennem de seneste par år har lanceret på markedet samtidig med de nyheder, som vi netop nu introducerer på Byggeri ’16, ser jeg absolut ingen hindring for en fordobling over de næste to-tre år, lyder det optimistisk fra markedsdirektøren.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Byggeri' 16.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093