23948sdkhjf

CF Petersen & Søn fortsætter opkøbene

For anden gang inden for et år udvider byggevareleverandøren med en ny afdeling.
En strategi om at være tæt på håndværkerne og gør-det-selv-folket på Sjælland er baggrunden for, at XL-Byg CF Petersen & Søn A/S har valgt at overtage aktiviteterne i XL-Byg Lyngby Tømmerhandel A/S med 31 medarbejdere i Allerød.

Opkøbet sker med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2016, og CF Petersen & Søn er herefter særdeles bredt repræsenteret Sjælland med helt eller delvist ejerskab af byggevareforretninger i Allerød, Gørlev, Karise, Køge, Ringsted, Slagelse og Stenlille.

Lyngby Tømmerhandel er grundlagt i 1923 og etablerede den nuværende afdeling i Allerød i 1967. Virksomheden omsatte i 2015 for 52 millioner kroner.

- Lyngby Tømmerhandel har i tre årtier været en yderst veldrevet virksomhed med sunde værdier af Sussi Hansen, Pia Schou Hansen og Mikael Weidemann, der er tredje og fjerde generations ejere, siger Jes Gravesen, der er direktør i CF Petersen & Søn.

Han fremhæver, at Lyngby Tømmerhandel er kendetegnet ved sin nærhed til kunderne og den lokale forankring – værdier der matcher CF Petersen & Søns eget forretningsgrundlag.

CF Petersen & Søn realiserede i 2014 et resultat på 13,6 millioner kroner før skat ud af en omsætning på 356 millioner kroner. 2015-regnskabet offentliggøres senere på foråret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106