23948sdkhjf

Kloakmesse med vokseværk

Årets kloakmesse melder alt udsolgt. Antallet af udstillere er steget med 35 procent
Ikke færre end 132 udstillende virksomheder fordelt på 7.000 kvm står klar, når Kloakmessen i Messe C i Fredericia åbner dørene i dag.

Det er en stigning på over 35 procent i forhold til den seneste messe i 2014, og samtidig er udstillingsarealet øget fra 5000 til de knap 7.000 kvm.

”Så Kloakmessen har virkelig vokseværk. Om det så også får positiv afsmitning på besøgstallet, som sidst lå omkring de 2.500, det må tiden vise - men vi er meget optimistiske”, understreger Lars Søndergaard, der er messechef i Messe C Fredericia, som arrangerer Kloakmessen i samarbejde med brancheforeningen Danske Kloakmestre.

Håber på tyskere

Ifølge Lars Søndergaard er Kloakmessen Nordeuropas største af sin slags, og derfor er der også blevet annonceret for begivenheden blandt andet i det nordtyske område.

”Vi har inviteret nordtyske branchefolk, som har under en til halvanden times kørsel til grænsen. Og vi håber og forventer, at mange af dem vil besøge dette forum, som ikke rigtig findes tilsvarende i det nordtyske”, fortæller Lars Søndergaard.

Messechefen tilføjer, at bredden i årets messe er større end tidligere set. Der er nye udstillere med produkter og services inden for blandt andet ordrestyring, tidsregistrering, projektstyring, apps, trafikafmærkning med mere. Der er også flere varevogne, entreprenørmaskiner - kort sagt mere af det hele.

Lige som sidst danner Kloakmessen rammen om DM i Kloakarbejde. Der dystes i en række ”sandkasser” midt i udstillingsområdet, så alle kan følge med i konkurrencen, og der er både speaker og DJ til at holde stemningen i top.

Kloakmessen 2016
Kloakmessen 2016 afholdes i Messe C i Fredericia i dagene 28. og 29. januar. Messen 2016 finder sted i MESSE C´s to identiske og sammenhængende haller, D og E.
Fagfolk har gratis adgang til Kloakmessen - de skal blot registrere sig på www.kloakmessen.dk . Her kan man også se nærmere på sceneprogrammet for de to dage), som blandt andet rummer et spændende foredrag om den nye bydel ved havnen i Fredericia - Fredericia C.
Her kan man høre mere om arbejdet med at klimasikre det nye byområde og om den nye praksis med tredelt kloaksystem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105