23948sdkhjf

Erfarne byggefolk køber Lilleheden

Limtræsfabrikken bliver del af det selskab, der etableres som følge af Palsgaard Gruppens konkurs.
Fredag blev Palsgaard Gruppen begæret konkurs , men allerede mandag stod nye ejere klar til at køre forretningen videre.

Her er de nye ejere

Holger C. Hansen er blandt andet bestyrelsesformand og medejer i Junckers Industrier A/S, bestyrelsesformand i Scanpharm A/S og næstformand for bestyrelsen i Nordic Waterproofing Group. Han har tidligere været CEO i Nordic Waterproofing i knap fire år og CFO i Icopal i knap 14 år.

Asbjørn Berge er blandt andet medejer i Junckers Industrier A/S samt bestyrelsesformand i selskaberne Carnad A/S, Freja Transport & Logistics A/S, Trend Lines A/S og Sprinkler A/S. I perioden 1983 til 2007 arbejdede han i Vest-Wood A/S, det nuværende Jeld-Wen A/S, herunder som administrerende direktør i fem år frem til 2007.
Holger C. Hansen og Asbjørn Berge har stiftet selskabet AH Wood Invest ApS, som overtager aktiviteterne i Palsgaard Spær og Taasinge Elementer, herunder godt 97 procent af medarbejderstaben.

Samtidig køber de limtræsfabrikken Lilleheden i Hirtshals, der har haft samme ejer som det konkursramte Palsgaard Gruppen; nemlig Interbuild A/S, der ejes af kapitalfonden Maj Invest. Det tredje ’ben’ i Interbuilds forretning, Plus A/S, overtages ikke.

- Vi overtager Lilleheden med det formål at eksekvere den nuværende strategi for selskabet, hvor Asbjørn i forvejen sidder i bestyrelsen. Det er ganske udramatisk, og der foretages ingen ændringer i ledelsen, fortæller Holger C. Hansen til Building Supply.

Han indtræder selv som næstformand for bestyrelsen i Lilleheden i forbindelse med ejerskiftet, mens Asbjørn Berge bliver bestyrelsesformand. Christian Espensen vil fortsat være administrerende direktør.

Ro til langsigtet planlægning
Både Lilleheden og Palsgaard Gruppen har haft det svært gennem flere år med store underskud til følge. Det er derfor nærliggende at stille spørgsmålet, hvad der får Holger C. Hansen og Asbjørn Berge til at tro, at de kan vende udviklingen og gøre de tidligere Interbuild-selskaber til en god forretning?

- Vi kommer med en meget lang historik fra byggebranchen og overtager nogle stærke brands, som er anerkendte i branchen. Med en ny kapitalstruktur og luft i likviditeten får vi den nødvendige ro til at lægge en langsigtet plan. Tidligere har man måske ikke altid haft råd til at træffe de rigtige beslutninger, siger Holger C. Hansen og tilføjer, at det endnu er for tidligt at løfte sløret for, hvad der konkret kommer til at ske:

- Vi har knoklet med det her og er glade for, at det er lykkedes at handle så hurtigt efter konkursen. Vi kommer med en række idéer, som vi nu skal have diskuteret med ledelsen, inden vi kan gå ud med en færdig plan, siger Holger C. Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078