23948sdkhjf

Attic Group vender blikket mod Sverige

Attic Group, der producerer præfabrikerede kviste fra fabrikken på Langeland, vender blikket mod Sverige. Der er store forventninger til salgsafdelingen i Sverige, der blev etableret for 1½ år siden.
Attic Group har i de seneste to år været igennem en rivende udvikling. Medarbejderstaben på fabrikken på Langeland er vokset fra 22 medarbejdere til 37.

Derudover har virksomheden etableret en salgsafdeling i Sverige, og hvis udviklingen fortsætter på det svenske marked, vil der blive etableret en fabrik i Sverige.

- Det går rigtig godt i Sverige. Vores produkt er nyt i Sverige, og det giver et vækstgrundlag i sig selv. Samtidig er der mere tradition i Sverige end i Danmark for at bygge halvanden etages boliger med kviste, og i Stockholm er man i fuld gang at udnytte tagetager til boliger, udtaler Martin Tholstrup til Fyns Amts Avis.

I dag udgør det svenske marked ca. 20 procent af Attic Groups salg, og forventningerne til det svenske marked er, at det bliver på niveau med salget i Danmark inden for de næste tre år.

Kilde: Fyns Amts Avis

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11