23948sdkhjf

Grønt lys til markant Aarsleff-opkøb

Konkurrencemyndighederne har godkendt overtagelsen af Hansson & Knudsen.
Per Aarsleff A/S stod tilbage i oktober for en af årets mest markante nyheder i byggebranchen, da virksomheden offentliggjorde købet af fynske Hansson & Knudsen med 400 ansatte.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu godkendt handlen, der sikrer Aarsleff enekontrol med Hansson & Knudsen A/S samt datterselskaberne Håndværkergården A/S, PH Byg A/S og Johan C. Nielsen A/S.

- Inden for de mulige markeder, hvor begge parter har overlappende aktiviteter, fører fusionen ikke til høje samlede markedsandele, hvorfor disse overlappende aktiviteter ikke giver anledning til betænkeligheder, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i et notat.

Det er hensigten, at Hansson & Knudsen skal fortsætte sine aktiviteter fra sin egen adresse, og at firmaets særlige kompetencer inden for byggeri skal videreudvikle sig som et selskab i Aarsleff-koncernen. Administrerende direktør Povl Christensen fortsætter sammen med den øvrige ledelse i det nye ejerskab.

Overtagelsen gennemføres formelt den 13. januar 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099