23948sdkhjf

Cebra åbner i Abu Dhabi

Det aarhusianske arkitektfirma tager konsekvensen af et stigende aktivitetsniveau i Emiraterne.
Der er langt fra Aarhus til De Forende Arabiske Emirater, men ikke desto mindre oplever Cebra Arkitekter støt stigende aktivitet i regionen.

Den udvikling baner nu vej for etablering af en ny afdeling i Abu Dhabi. Ifølge arkitekt Mikkel Hallundbæk Schlesinger, der bliver leder af kontoret, er det især Cebras kompetencer inden for uddannelses- og kulturbyggeri, kombineret med stor fokus på bæredygtighed, der har banet vejen for en række projekter og et godt lokalt netværk.

- Åbningen af det nye kontor skal styrke det lokale fodfæste, både i arbejdet med de igangværende projekter og i forhold til at udbygge de tætte kunderelationer, siger Mikkel Hallundbæk Schlesinger, som i en årrække har stået i spidsen for Cebras projekteringsafdeling.

Cebra er aktuelt i gang med at opføre Centre of Excellence for Early Childhood Development, der skal tjene som foregangsprojekt for fremtidens daginstitutioner i hele regionen. Projektet kombinerer en daginstitution med et pædagogisk forsknings- og videnscenter og et center for pædagoguddannelser. Desuden er en række andre projekter i støbeskeen i både Abu Dhabi og Dubai.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064