23948sdkhjf

NCC satser på Green Building-program

Med målet om at spare 25% på energirammen i dansk erhvervsbyggeri, satser NCC Property Development på at blive første danske deltager i EUs Green Building-program, der skal skabe vedvarende CO2-reduktion.
De to første danske bygninger, der opnår EU’s Green Building-status, står klar inden klima­topmødet næste år. Det lover NCC Property Development A/S, som netop har indsendt ansøgning om at blive dansk partner i The European Green Building Programme.

- Vi skylder os selv og vores kunder, at vi bidrager til at reducere energiforbruget i bygninger. EU’s Green Building-program er fremadskuende ved at medlemmerne opfører bygninger, der er 25 procent mere energieffektive end de nationale myndigheders krav til energirammen, siger administrerende direktør Nikolaj Hertel, NCC Property Development A/S.

Som dansk Green Building-partner ønsker NCC Property Development ikke kun at bidrage til at nå EU-programmets mål om at reducere energiforbruget i erhvervsbygninger og formindske CO2-udslippet. Målet er også at give bygningernes brugere og ejere både glæden og gevinsten ved at yde et aktivt bidrag til energireduktion og bæredygtighed.

- Ved hele tiden at være 25 procent foran myndighedernes energikrav er vi med til at fremme en ambitiøs udvikling. Med det mål kan vi skabe løsninger, der gør et indhug i CO2-udslippet og skaber fordele til vores kunder, siger Nikolaj Hertel.

Fakta om Green Building
Fra 2008 er det muligt for danske virksomheder at deltage i The European Green Building Programme, som er skabt af EU Kommissionen. Programmet har som mål ad frivillighedens vej at forbedre energieffektiviteten i erhvervsbyggeri i hele EU. NCC har allerede opført bygninger i Sverige, der har Green Building-status. NCC Property Development forventer at blive den første nationale Green Building-partner i Danmark, hvor NCC udover partnerskabet også arbejder med at skabe en national Green Building-organisation, der kan udbrede EU-initiativet herhjemme.

Læs mere om The European Green Building Programme på: www.eu-greenbuilding.org

Kilde: NCC Danmark

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131