23948sdkhjf

Slagelse bruger 85 millioner på bymidten

En arkitektkonkurrence om en ny helhedsplan skal bane vej for en mere attraktiv bymidte.
Slagelse er i gang med at udvikle sig fra stations- og industriby til en videns- og uddannelsesby.

Et stigende antal studerende på universitetet og udbygning af nye hospitalsfunktioner er med til at løfte byens udvikling, og nu inviterer Slagelse Kommune til en projektkonkurrence om den fremtidige udvikling af bymidten.

- Der er udarbejdet en vision og masterplan for Campus Slagelse, som i kraft af sin unikke beliggenhed omkring stationen, har potentialet til at indgå som integreret campus, der tilfører funktioner og byliv til Slagelse bymidte, oplyser Arkitektforeningen, der fungerer som konkurrencerådgiver under hele processen.

Konkurrencedeltagerne skal komme med forslag til en klar kobling mellem Slagelse Station og bymidten samt forslag til udformning af en række byrum. Deltagerne skal specifikt demonstrere helhedsplanens værdi ved hjælp af et konkret forslag til løsning af stationspladsen.

Anlægsrammen for udvikling af helhedsplanen er foreløbigt estimeret til 85 mio. kr. (ex moms). Heraf er der budgetteret med 18 mio. kr. til stationsforpladsen.

Slagelse Kommune forventer at prækvalificere 3-5 deltagere, og fristen for at komme i betragtning er den 30. oktober. Konkurrencen løber fra medio januar 2016 til medio april 2016.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094