23948sdkhjf

Ny partner i Adserballe & Knudsen

33 år, fynbo og med et stort netværk.
Sektionschef Niels Jul Jakobsen er pr. 1. oktober indtrådt som partner i Adserballe & Knudsen.

Han er 33 år, uddannet tømrer og bygningskonstruktør i Odense i 2006 og startede sin karriere i det fynske som byggeleder, først hos Arkitektgruppen og siden hos Novocon.

I 2010 kom han til Adserballe & Knudsen, først som byggeleder, senere projektleder, og siden 2013 har Niels Jul Jakobsen haft titel af sektionschef.

- Hans indtræden som ny partner er en vigtig udvidelse og styrkelse af vores kapacitet, siger administrerende direktør Karsten Hjarsø.

Adserballe & Knudsens nye partner har selv et klart billede af sine styrker:

- Jeg fik min entreprenøropdragelse i de år, da branchen havde nogle svære år. Det har blandt andet lært mig mådehold og at købe godt ind til projekterne. Desuden lægger jeg vægt på samarbejdet. Blandt andet at vi har forståelse for hinandens roller og undgår, at konflikterne vokser sig store, siger han.

Niels Jul Jakobsen fortsætter med ansvaret som sektionschef for Adserballe & Knudsens for entrepriser på Syd- og Vestsjælland samt Fyn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11