23948sdkhjf

Hvem skal betale 113 ekstra Gødstrup-millioner?

Supersygehuset ved Herning har udløst en pengestrid mellem regionen og totalrådgiveren CuraVita.
Totalrådgiveren CuraVita og Region Midtjylland strides om, hvem som skal dække en trecifret millionoverskridelse i forbindelse med supersygehuset i Gødstrup ved Herning, skriver lokalavisen Herning Folkeblad.

CuraVita forlanger 113 mio. kr. fra regionen for nye licitationer og for at have indarbejdet nogle justeringer, som skulle hjælpe med at holde budgettet for det samlede sygehusbyggeri.

Det har Region Midtjylland dog pure afvist. De stridende parter udtrykker dog over for Herning Folkeblad, at en løsning er på vej. De er bare ikke enige om, hvor hurtigt den falder på plads. Region Midtjylland siger snarest. CuraVita forventer over for Herning Folkeblad, at der vil gå et par uger.

- Vi og regionen har jo en fælles interesse i at undgå en voldgiftssag, der ville koste dyrt i proces-og advokatomkostninger, siger formanden for CuraVitas styregruppe på byggeriet, Thomas Bolding Rasmussen, til Herning Folkeblad.

Så vidt Herning Folkeblad erfarer, er parterne efter hårde forhandlinger enedes om et ekstrahonorar på under en femtedel af de 113 millioner kroner, CuraVita oprindelig krævede.

Parterne har ikke ønsket at udtale sig om disse forhandlinger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098