23948sdkhjf

Aldi-satsning fylder i ordrebogen hos KT Erhvervsbyg

’Riv-ned-og-byg-nyt’ vinder indpas i detailhandlen, hvor butikskæderne moderniserer deres eksisterende butikker i stor stil. Det mærker man blandt andet hos KT Erhvervsbyg i Give.
Der åbner færre discountbutikker i Danmark, men for byggeriets aktører er festen ikke slut.

En stor del af de eksisterende butikker moderniserer nu ved omfattende ombygninger eller genopførelse af gamle butikker. I stedet for antallet af butikker er det nu størrelsen, energioptimering og kundeoplevelsen, der er i fokus.

Det mærker man hos KT Erhvervsbyg A/S, som er specialist i industribyggeri, og som gennem tiden har haft mange discountbutikker i ordrebogen.

Lige nu bygger Give-entreprenøren for Aldi, der investerer et milliardbeløb i en modernisering af kædens danske butikker:

- Der er stadig gang i byggeriet af discountbutikker. Ofte rives den gamle butik ned og der bygges nyt på eksisterende grund. Pt. er vi i gang med tre byggeprojekter for Aldi i henholdsvis Næstved, Vojens og Stege, fortæller Per Henriksen fra KT Erhvervsbyg.

Aldi vil gerne have større, lysere og energibesparende butikker, og ifølge Per Henriksen kan det ofte betale sig at bygge nyt frem for at renovere den eksisterende butik.

- De fleste Aldi-butikker er fra 70’erne og 80’erne. De er slidte og umoderne, og derfor vælger man ofte at investere i en omfattende modernisering – mange ofte helt fra grunden af, så butikkerne kan fremstå moderne og indbydende, forklarer Per Henriksen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093