23948sdkhjf

Silkeborgensere vil stoppe højhusplaner

30 nye boliger med søudsigt får det til at "løbe koldt ned ad ryggen" på lokale silkeborgensere.
En plan om boligtårne i op til syv etager midt i Silkeborg møder borgermodstand i form at en underskriftsindsamling, skriver lokalavisen for Silkeborg og omegn, Midtjyllands Avis.

30 kommende boliger med søudsigt på hjørnet af Borgergade og Sølyst huer i hvert fald ikke initiativgruppen bag underskriftsindsamlingen. Den lokale beboer Poul Berggren siger til Midtjyllands Avis, at projektet får "det til at løbe koldt ned ad ryggen på os boligejere, som bor i området."

- Jeg synes jo heller ikke, at projektet Å-Viften på Åhavevej er kønt, for det passer overhovedet ikke ind i det bestående og kønne villakvarter. Vi er heller ikke på nogen måde interesseret i at få et hus i syv etager over for os, så folk kan kigge ind i stuen. Fra de nye boliger i op til syv etagers højde bliver der også frit udsyn over de øvrige beboers haver samt indblik i stuer og soveværelser, siger han til Midtjyllands Avis.

I byrådet, som endnu ikke har færdigbehandlet planen, er der uenighed, og et stort mindretal har i sinde at stemme imod. Den nuværende lokalplan tillader op til fem etager, så planen om de 30 boliger kan først realiseres efter en ændring af lokalplanen.

Building Supply har tidligere skrevet om projektet.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096