23948sdkhjf

Geberit klar med næste supertoilet

De var skøre, de japanere og deres automatiske toiletter. Nu vil producenterne have trenden til at ramme os.
Sædevarme i toiletbrættet, en skyllende stråle med tørrefunktion og toiletlåg, der åbner af sig selv, mens lamper tændes.

Supertoiletterne - de såkaldte douchetoiletter - som sammensmelter toilettet med et avanceret bidét og endnu mere, har den schweiziske vvs-leverandør Geberit produceret siden 1978. Men i Danmark har de hyperteknologiske porcelænsstole mest af alt været anledning til latter og en bemærkning som "åh, de japanere".

I Japan findes toilettypen i cirka tre ud af fire husstande.

Men måske bliver grinet snart måske afløst af 'wauw!' herhjemme. Det mondæne Hotel D'Angleterre i København fik i 2013 installeret toilettypen, og Geberit tror, at det danske marked er klar til supertoiletter, som nu kan ses i showrooms over hele landet.

- Helt konkret oplever vi en stigning i mængden af henvendelser fra både slutkunder og installatører, og vi har store forventninger til, at vi vil øge den efterspørgsel endnu mere, siger Bent Knudsen, som er landechef for Geberits danske afdeling med hovedsæde i Lystrup.

Og troen bakkes måske op af undersøgelse. I 2014 spurgte analyseinstituttet YouGov et udsnit af danskerne, og hver femte af de adspurgte kunne ønske sig et douchetoilet.

På det danske marked kan man også anskaffe en ægte japaner, nemlig det japanske mærke Toto, som over 30 år er solgt i godt 33 mio. eksemplarer i supertoilettets hjemland. Også tyske Duravit har introduceret produktkategorien i Danmark.

Og en ny model fra Geberit - den sandsynligvis største doucheaktør i Danmark - rammer nu markedet. 30 ingeniører har ifølge Geberit brugt to år på at udvikle AquaClean Mera.

Den er ikke så billig som de fleste toiletter: Kr. 32.995,-. Men så er der også indbygget luftudsugning, der renser luften for lugte.

Er det for stor en omgang, kan Bauhaus tilbyde et "gammeldags", moderne toilet med to-skyllesystem til kr. 499,95. Aldeles uden luftsuger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083