Fire nye lærlinge hos Kjelkvist i Tønder
- Helt nødvendigt, hvis vi skal have uddannet arbejdskraft, siger ejer bag det sønderjyske firma.
Fire nye lærlinge hos Kjelkvist. Fra venstre: Meik Kristensen, i voksenlære som anlægsstruktur, Jack Schmidt, i voksenlære som brolægger, Mads Peter Bossen, i lære som anlægsstruktur og Frederik Gertsen, i lære som anlægsgartner. Foto: Kjellkvist
Og det er helt nødvendigt, hvis Tønder-virksomheden skal have uddannet arbejdskraft. Mange virksomheder vælger at lade være, men Bo Kjelkvist, som er en af tre ejere bag firmaet, ser slet ikke et valg.
- Næsten alle anlægsstruktører, vi har, har vi selv uddannet. Vi kan finde nogle bønder, der kan køre en traktor, men ikke nogen der er uddannet, hvis vi ikke selv uddanner dem, siger han.
Han nævner, at der er 25.000 danske virksomheder, som har mulighed for at tage lærlinge, men som ikke gør det, og han forstår det ikke.
- Det er er vores oplevelse, at det er meget berigende for en virksomhed at have lærlinge blandt medarbejderne. Det er ungdommelige sind, som skal ind og opfinde sig selv, så der kommer der friske øjne på de ting, vi laver. Det er ikke altid så dumt, for vi gamle gør jo bare, som vi plejer at gøre.
Langt de fleste lærlinge, som ansættes hos Kjelkvist, vælger at gå i lære som anlægsstruktører. To af de nye lærlinge er voksenlærlinge.