23948sdkhjf

Inwido leverer stærkt halvårsregnskab

Vindueskoncernen vokser på alle parametre i første halvår af 2015.
Den skandinaviske vindueskoncern Inwido fortsætter fremgangen i første halvår af 2015. Det viser tallene i koncernens netop offentliggjorde halvårsregnskab, hvor der er vækst på alle parametre.

- Sverige og Danmark bliver fortsat styrket af en øget forbrugeroptimisme, og den stærke tendens i begyndelsen af året er fortsat med forøget fart. I Danmark fortsætter vi med at erobre markedsandele i et voksende marked, siger administrerende direktør Håkan Jeppsson.

Bedste andet kvartal nogensinde
Omsætningen er vokset med 5 procent og ordretilgangen med 1 procent, mens overskudsgraden nu er på 8,6 procent, hvor den i første halvår af 2014 var på 2,3 procent.

- Andet kvartal var et af Inwido stærkeste i form af indtjening og vores bedste andet kvartal nogensinde. Vores driftsresultat på 180 mio. svenske kr. svarer til en stigning på 20 procent i samme periode i 2014. Omsætningen steg med 4 procent - justeret for valuta - og overskudsgraden steg til mere end 13 procent, uddyber den administrerende direktør.

Inwido Denmark står bag producenterne KPK Døre & Vinduer, Outline Vinduer, PRO TEC Vinduer, Frovin Vinduer og Døre, Art Andersen Cph, JNA Vinduer & Døre og Sparvinduer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109