23948sdkhjf

Gaihede indsætter ny ledelse

Den københavnske arkitekt- og ingeniørvirksomhed vokser, og nu skal udviklingen fremtidssikres.
Siden starten i 2002 har Gaihede gået fra at være en håndfuld rådgivere til at være en af de større totalrådgivere inden for renovering, vedligehold og ombygning af eksisterende byggeri.

Sidste regnskabsår blev det hidtil bedste med et plus på syv millioner kroner før skat, og pr. 1. juli får virksomheden ny ledelse. Ifølge grundlægger, ejer og nuværende administrerende direktør, Ragn Gaihede, sker det for at sikre, at sikre, at virksomheden kan udvikle sig optimalt:

- Virksomheden er på vej fra mellemstor til stor. Og den udvikling kræver andre ledelsesmæssige kompetencer, end jeg har, siger Ragn Gaihede.

Den nye administrerende direktør bliver Jesper-Max Larsen, og i en nyoprettet stilling som teknisk direktør ansættes Jesper Krog. Begge er hentet fra egne rækker. Jesper Krog er en erfaren civilingeniør og bygherrerådgiver, mens Jesper-Max Larsen hidtil har været administrations- og servicechef. Han har en mangeårig karriere i den finansielle sektor bag sig og er ekstern lektor på CBS med speciale inden for organisationsforandringer og innovation.

- Gaihede bygger på tillid til, at alle kolleger gør dét, de er bedst til, og så får de al den opbakning, de har brug for. Det betyder, at vi har nogle rigtigt dygtige rådgivere. Det bliver vi ved med at have. Ledelsesmæssigt bliver vi stærkere med både en adm. direktør og en teknisk direktør, siger Jesper-Max Larsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095