23948sdkhjf

Dansk Inwido-direktør rykker op i hierakiet

Mads Storgaard Mehlsen får nyt ansvarsområde og indtræder samtidig i koncernledelsen.
Efter fem år i spidsen for Inwido Danmark er Mads Storgaard Mehlsen pr. 1. juli 2015 udpeget som Senior Vice President for Inwido-koncernens Emerging Business Europe (EBE).

Samtidig flyttes de danske virksomheder, JNA og Spar, fra Inwido Danmark til EBE. Hensigten er at anvende kompetencerne og den tekniske platform i disse to virksomheder som base for Inwidos internationale satsning inden for e-handel.

- Jeg er virkelig glad for, at Mads har taget imod udfordringen om at lede forretningsområdet EBE. Med ham får vi en resultatfokuseret og engageret leder i spidsen for et af de vigtigste udviklingsområder i Inwido, siger Håkan Jeppsson, VD og koncernchef hos Inwido.

JNA og Spar samles i et separat forretningsområde under navnet e-commerce og bliver del af Inwidos Emerging Business Europe sammen med forretningsenhederne Østrig, Irland, Polen og Storbritannien.

Mads Storgaard Mehlsen fortsætter som chef for det danske marked, indtil en afløser er på plads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109