23948sdkhjf

Mursten hitter på eksportmarkedet

Meget tyder på endnu en rekord for dansk eksport af mursten i 2015.
Især Tyskland og Sverige tager godt fra, men England har vist den største procentmæssige stigning. Det skriver Kalk- og Teglværksforeningen i en pressemeddelelse.

Eksporten af mursten og tegltagsten rundede i 2014 cirka 54 millioner mursten, hvoraf Tyskland tog sig af cirka 30 millioner og Sverige stod for cirka 16 millioner. Største vækst var i England, som præsterede et spring på ikke mindre end 55 procent, men dog stadig holder sig på en beskeden 3. plads med cirka 3 millioner.

De samlede prognoser for 2015 ser særdeles lovende ud, og i Kalk- og Teglværksforeningen regner man med at få det bedste eksportresultat i mange år.

Klimaforandringer øger eksporten af mursten
Det er blandt andet økonomien i kombination med lokale byggetraditioner, der har afgørende indflydelse på valg af byggematerialer. Derfor er det interessant at se på udviklingen i Sverige gennem de seneste år, hvor træhuse i stigende grad afløses af murstensbygninger med tegltag. I Nässjö Kommune har man for eksempel besluttet at satse mere på mursten end træ for at sænke udgifterne til vedligeholdelse af bygningerne.

- Der er en række økonomiske, driftsmæssige og miljømæssige grunde til, at tegl og mursten vinder frem på eksportmarkedet i disse år, fortæller Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksforeningen, og fortsætter:

- I Sverige betyder konsekvenserne af klimaforandringerne bl.a. at træbygningerne i det sydlige Sverige fra Stockholm sydpå bliver for dyre i drift. En murstensbygning med tegltag er godt nok lidt dyrere at bygge, men koster til gengæld betydeligt mindre i vedligeholdelse. Over en årrække giver det en betydeligt bedre boligøkonomi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115