23948sdkhjf

Gaia Solar: Kraftigt voksende omsætning i 2015

Efter et knap så prangende 2014 vender solcelleeksperten Gaia Solar blikket fremad. Produktudvikling, det danske marked og en voksende omsætning er omdrejningspunkterne.
2014 var et udfordrende år for den danske solcelleindustri og således også for Gaia Solar A/S.

Virksomheden leverede en omsætning på 41,9 millioner kroner, hvilket er noget mindre end i 2013, hvor omsætningen nåede 90 millioner kroner. Resultatet blev et underskud på 7,8 millioner kroner mod et lille overskud i 2013 på 486.000 kroner.

- Hverken omsætningen eller resultatet lever op til det budgetterede og selskabets ledelse anser årets resultat som utilfredsstillende, skriver Gaia Solar i sin ledelsesberetning.

Henter omsætning
Årsagen til det forrringede resultat skal findes i den manglende implementering af solcellelovgivningen fra 2012, som dermed skabte usikkerhed på solcellemarkedet med en total stilstand på markedet i årets første tre kvartaler. I fjerde kvartal begyndte man så at vejre morgenluft, da solcellerne igen kom på den politiske dagsorden som en konkurrencedygtig vedvarende energikilde.

En udvikling der også mærkedes hos Gaia Solar, der fem måneder inde i 2015 henter omsætning.

- Med udgangen af maj har vi simpelthen hentet opgaver ind der udgør to trediedele af den budgetterede omsætning for 2015. Det er store opgaver blandt andet for og i samarbejde med den danske industri, fortæller CEO Peter Terman Petersen og løfter samtidig sløret for virksomhedens forventninger til 2015:

- 2015 bliver et transitionsår, hvor vi regner med at konsolidere og udbygge vores position som den absolut førende spiller på det danske solcellemarked og komme på banen med helt nye produkter og løsninger. Økonomisk set bliver der investeret i udviklingen, og der regnes derfor med kraftigt voksende omsætning, men et beskedent overskud i 2015.

Udvikling & Det danske marked
Gaia Solar påbegyndte efter sommeren 2014 en række organisationstilpasninger og implementeringen af en trebenet strategi med fokus på det danske marked, Produktion og udvikling og udlandsaktiviteter. Organisationstilpasningerne var tilvejebragt ved årsskiftet mens strategien ventes at være fuldt implementeret i sommeren 2015.

- Vores primære fokus i 2015 er det danske marked, hvor vi agerer som totalleverandør af solcelleanlæg at enhver art. Vores produktions og udviklingsfaciliteter udgør også et stort forretningsområde, som vi ønsker at udvikle yderligere og vi er godt på vej med helt nye produkter til bygningsintegration, fortæller Peter Terman Petersen og tilføjer:

- Vi har stort fokus på vores produktudvikling, for løbende at udvikle nye solcelleløsninger, der enten afsættes direkte til bygherrer og entreprenører eller indgår i vores solcelleentrepriser.








Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089