23948sdkhjf

Caverion-direktør: Vi er klar til opkøb

Heller ikke konkurrenterne fra Kemp & Lauritzen eller Lindpro vil udelukke opkøb som en mulighed i den nærmeste fremtid.
- Vi har en koncernledelse, der både er i stand til og klar på at købe op.

Talen er klar fra Peter Rafn, der er adm. direktør i Caverion. Teknikentreprenøren omsatte sidste år for 947 mio. kr., men står det til den øverste ledelse i koncernen, må det tal gerne fordobles i løbet af blot et par år. Det samme gælder i øvrigt for de godt 1.000 ansatte.

Læs også: Brøndum overvejer tilkøb af kompetencer
- Vi har et mandat fra bestyrelsen og koncernledelsen til at lave opkøb, så vi kommer op i noget, der minder om dobbelt størrelse. Jeg er fuldt ud klar over, at vi ikke når en omsætning på det dobbelte af den nuværende over et par år med ren organisk vækst, fastslår Peter Rafn.

Tradition for opkøb i branchen
Han følger dermed det, der nærmest kan betegnes som en trend i teknikentreprenørbranchen. Her var især perioden fra 2011 til 2013 præget af opkøb og fusioner, og selv om det seneste kalenderår forekom lidt mere roligt, ligger planerne stadig under overfladen og ulmer.

- Vi er stadig interesserede i opkøb, og vi får da også løbende henvendelser. Men opkøb er ikke længere en betingelsen for at drive den vækst, vi ønsker, idet vi nu har kritisk masse på de områder, vi ønsker. Opkøb er altså stadig en del af strategien, hvis der kommer interessante muligheder, men vi er ikke selv så aggressive, som vi måske før har været, siger således Allan Jørgensen, der er adm. direktør hos Kemp & Lauritzen.

Læs også: Bravidas interesse for opkøb er ikke kølnet ned

Også en tredje af Caverions konkurrenter holder godt øje med branchen, selv om det ikke bliver opkøb, der kommer til at drive væksten hos Lindpro.

- Når man ser på, hvad de enkelte virksomheder har meldt ud, så kan der sagtens være nogle, som stadig har opkøb på deres agenda. For vores eget vedkommende gælder, at vi er fint dækket ind geografisk. Så hvis vi skal købe op, så skal det være fordi, vi kan tilføre særlige kompetencer, som passer ind i vores strategi, eller opnå større kritisk masse i et område. Vores strategi er imidlertid ikke drevet af opkøb, fastslår adm. direktør Peter Kaas Hammer.

Fakta: To år med opkøb og fusioner

Maj 2011
Kemp & Lauritzen køber Glenco og får dermed tilført 500 nye medarbejdere og en omsætning på 650 mio. kr.

Juni 2012
Bravida-koncernen bliver solgt til den amerikanske kapitalfond Bain Capital. Sælger er den svenske kapitalfond Triton, der har ejet Bravida siden 2006.

Juli 2012
Wicotec A/S og Kirkebjerg A/S bliver til én stor teknikentreprenør under navnet Wicotec Kirkebjerg A/S

Februar 2013
El-chefen bliver en del af YIT.

Juli 2013
YIT-koncernen opsplittes i to, så Caverion Danmark A/S bliver en af Danmarks førende teknikentreprenør-, installations- og servicevirksomheder under den til lejligheden grundlagte Caverion-koncern, som samtidig børsnoteres.

December 2013
Kemp & Lauritzen overtager L.& C.-El i Roskilde med godt 25 medarbejdere med spidskompetencer inden for el-teknisk installation og automation.[/i]

Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109