Ny rapport dumper BoligJobordningen

Arbejdsudbuddet er ikke blevet øget og effekten på sort arbejde er stærk begrænset, lyder det i en ny rapport om BoligJobordningen.

Skatteyderbetalt bestillingsarbejde

Ikke alle er lige imponerede over Damvad-rapportens konklusioner. Blandt skeptikerne hører Mogens Hjelm, der er pressechef i Dansk Byggeri.

Kort tid efter rapportens offentliggørelse skrev han følgende på Twitter:

”Dyr konsulentrapport : Skatteyderbetalt bestillingsarbejde til valgkampen om #boligjob #forudsigeligt #kanSKATikkeregneselv #dkpol”

BoligJobordningen hører blandt de få og glohede kartofler, som kan synliggøre en vis forskel på rød og blå blok i dansk politik. Men i virkeligheden har det omstridte skattefradrag haft en meget begrænset effekt i forhold til at øge arbejdsudbuddet eller at reducere sort arbejde.

Læs tema om BoligJobordningen her

Det fastslår konsulentfirmaet Damvad, som på foranledning af Skatteministeriet har set 3½ år med BoligJobordningen efter i sømmene.

- Analysen bekræfter mig i, at regeringen så rigtigt, da vi ikke forlængede ordningen. Den styrker tilsyneladende ikke arbejdsudbuddet og har kun begrænset effekt på sort arbejde. Og der er ingen konjunkturpolitiske begrundelser for at genindføre ordningen, siger skatteminister Benny Engelbrecht.

Fire årsager
Han henviser til, at 9 ud af 10 deltagere i Damvads spørgeskemaundersøgelse svarer, at de ikke har øget deres arbejde uden for hjemmet som følge af BoligJobordningen, mens kun 3 procent svarer, at de arbejder mere uden for hjemmet, og meget tæt på 0 procent svarer, at de arbejder mindre. Resten svarer ’ved ikke’.

Læs også: Fup og fakta om BoligJob-ordningen

Ifølge Damvad findes der fire primære årsager til dette:

1) Værdien er begrænset: Fradraget er på maksimalt 5.000 kr. om året.

2) Loftet er for lavt: 15.000 kr. pr. person er et lavt beløb, som svækker ordningens virkninger på arbejdsudbuddet og på tilskyndelsen til at omlægge sort arbejde til hvidt.

3) Ydelserne er ikke målrettede: De fleste ville i fraværet af ordningen alligevel få udført opgaverne hvidt. Kun 14 procent af brugerne af ordningen svarer, at de i fraværet af ordningen ville have udført opgaverne selv.

4) Ordningen var midlertidig: Usikkerhed om ordningens fremtid og ordningens midlertidige karakter kan have medvirket til, at folk har været tilbageholdende med at tilpasse deres tidsforbrug og arbejdsudbud.

Fremrykkede projekter gav beskæftigelse
Et andet argument for BoligJobordningen er en nedbringelse af sort arbejde. Heller ikke her er der den store effekt at spore, konkluderer Damvad i rapporten.

Læs også: Fup og fakta om BoligJob-ordningen

Beregningerne viser, at i fraværet af BoligJobordningen ville 69 procent af alle aktiviteterne være blevet udført hvidt alligevel. 5 procent af aktiviteterne ville være blevet gennemført sort, mens 14 procent af aktiviteterne ville være blevet gennemført som gør-det-selv-arbejde.

Damvad-rapporten er dog ikke helt sort i sort for BoligJobordningens fortalere. Således konkluderer rapporten, at ordningen medførte større beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren, hvilket blandt andet skyldtes fremrykning af aktiviteter. Og det understøttede altså økonomien i en periode med svag efterspørgsel.

Rapporten - "Analyse af effekter af BoligJobordningen" - kan læses i sin fulde længde her.

Fakta: BoligJob-ordningen

Mellem 540.000 og 570.000 personer har årligt anvendt BoligJobordningen i 2012-2014, og der er givet skattefradrag for mellem 5,2 og 5,6 mia. kr. årligt. I gennemsnit har fradraget i årene udgjort mellem ca. 9.000-10.000 kr. pr. person, svarende til en reel skattebesparelse på godt 3.000 kr.

Det er især boligejere, der har anvendt BoligJobordningen. Blandt de personer, som benyttede ordningen i 2012, var 83 procent således boligejere, mens de restende 17 procent var lejere.

56-65-årige er den aldersgruppe, der har anvendt ordningen mest, mens 18-35-årige har anvendt ordningen mindst.

Artiklen er en del af temaet BoligJob-ordning.