23948sdkhjf

Entreprenørkonkurs standser byggeri af erhvervsskole

Konkursen i Bodilsen Totalbyg A/S efterlader Herningsholm Erhvervsskole med flere spørgsmål end svar.

181 ungdomsboliger sat på pause

Byggeriet af 181 nye ungdomsboliger på Eternitgrunden i Aalborg er gået i stå, siden Bodilsen Totalbyg tirsdag indgav en konkursbegæring.

Læs mere om den historie her.
Det er endnu uvist, hvordan projektet med at opføre en undervisningsbygning på godt 4.600 kvadratmeter til Herningsholm Erhvervsskole i Herning skal udføres.

Sådan lyder meldingen efter tirsdagens konkursbegæring fra Bodilsen Totalbyg A/S, som ellers vandt hovedentreprisen i tæt konkurrence med seks andre byggefirmaer i sidste måned.

Læs også: Jysk entreprenørvirksomhed går konkurs

- Så længe vi ikke har hørt fra kurator, står sagen stille, siger John Egebjerg, direktør for Herningsholm Erhvervsskole til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Skoledirektøren glæder sig dog over, at byggeriet ikke for alvor er gået i gang.

Samtidig arbejder Morten Stampe, der er direktør i Bodilsen Totalbyg A/S, på en løsning, som skal gøre det muligt at overtage de gamle sager, uden bygherrerne bliver påvirket.

Læs mere om den sag i dagens avis fra Licitationen - Byggeriets Dagblad.


Sagen kort fortalt

Bodilsen Totalbyg A/S blev tirsdag formiddag erklæret konkurs ved Skifteretten i Viborg.

Konkursbegæringen blev indleveret af virksomheden selv, endskønt de seneste års regnskaber viste sorte tal på bundlinjen og en positiv egenkapital, mens ordrebogen var godt fyldt.

Årsagen er den, at flere selskaber i den koncern, Bodilsen Totalbyg tilhører, igennem længere tid har kørt med underskud og negativ egenkapital. Og det har Bodilsen Totalbyg lovet at hæfte for over for henholdsvis Jyske Bank og Tryg.

Ved konkurstidspunktet beskæftigede Bodilsen Totalbyg omkring 55 fastansatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094