Ingeniører uden grænser

Overbevisningen, om at der også bør være et liv efter overlevelsen, får et stigende antal ingeniører til at tegne medlemskab af foreningen ”Ingeniører uden grænser”.

- Frygten kan jeg ikke bruge til noget -. Ordene er Niels Østergaards. Og også overskriften på et kapitel i bogen ”På kanten – danskere udsendt til krig og katastrofe”, som handler om hans arbejde som ingeniør i Sudan, udsendt for Dansk Flygtningehjælp. Ingeniør Niels Østergaard er blandt de 300, som indtil i dag har tegnet medlemskab af foreningen ”Ingeniører uden grænser”. En teknisk humanitær organisation hvis formål er at sikre høj faglig viden og kompetence i hjælpen til mennesker i katastroferamte områder, og i det hele taget mennesker i nød.

- Vi ønsker at sikre liv efter overlevelse, hvilket vil sige, at der hurtigst muligt efter en katastrofe genetableres livsbevarende foranstaltninger som rent drikkevand, ordnede sanitære forhold og tag over hovedet, lyder det nøgternt fra Niels Østergaard, som i dag er medlem af bestyrelsen i Ingeniører uden grænser.

Og det nøgterne islæt er også karakteristisk for hans uddybende kommentar til frygten i førnævnte bog, som er skrevet af journalist Maria Rørbæk, med forord af Jørgen Poulsen, og udgivet på Shultz forlag:

- Hvis flymotoren pludselig stopper, når du sidder som pilot tretusind meter over jorden, kan du reagere ved at løfte hænderne over hovedet og skrige: Åh nej….Men så er du halvvejs mod jorden, inden du får prøvet om genstartsknappen virker!.

Bag det nøgterne ligger et brændende engagement og en række af erfaringer fra spændende udfordringer i lande som Burkina Faso, Ghana, Zambia, Brasilien, Burma, Thailand, Vietnam og de baltiske lande. For Dansk Røde Kors byggede Niels Østergaard, sammen med andre ingeniører, base camps i Indonesien efter tsunamien i 2005. Opbygning af lejre og indkvartering af læger og sygeplejersker er netop en særdeles vigtig og central del af organisationens arbejde.

- Organisationer som Røde Kors og FNs flygtningeorganisation UNHCR har stor ekspertise, når det gælder kriseindsats af lægelig karakter, men når det handler om at være på forkant med opgaver som flygtningelejre til eksempelvis 20.000 mennesker, er det vigtigt at opgaverne løses af ingeniører, som forstår at handle uden panik, når forholdene af og til kræver kreative tekniske løsninger, slutter Niels Østergaard, som meget passende er suppleant i foreningens bestyrelse. For han er endnu engang parat til at tage af sted. For ham er hjælpearbejdet en livsstil.

Ingeniører uden grænser er en non-profit organisation og finansieres udelukkende via medlemmernes kontingenter og de bidrag, som offentlige og private donorer yder. Sekretariatets leder er delvist lønnet, men øvrige funktioner udfyldes af frivillige. Foreningen har opbygget et beredskab af ingeniører og teknikere, som er uddannede og godkendt til at rejse ud og hjælpe til, når katastrofen rammer.

Blandt nyere projekter er Ingeniører uden grænser involveret i skolebyggeri til 200 forældreløse børn i Kampala i Uganda, installering af solfangersystem på et hospital i Machabeng i Lesotho og renovering af et gammelt sygehus, omdannet til værested for 800 handicappede voksne og 80 handicappede børn, i Dupnitsa i Bulgarien. Foreningen samarbejder tæt med bl.a. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, ASF-Dansk Folkehjælp, Beredskabsstyrelsen, UNHCR og Norsk Røde Kors, og er medlem af Engineers Without Borders International.

Kilde: Schødt Arkitekter A/S