23948sdkhjf

Dansk Byggeri sætter fokus på det offentlige som gode betalere

En analyse foretaget i sommeren 2007 af Dansk Byggeri viste, at det offentlige ikke betaler de elektroniske fakturaer til tiden. Det vil Dansk Byggeri nu til livs og sætter derfor fokus på det offentlige som gode betalere.
En analyse udarbejdet i sommeren 2007 af Dansk Byggeri afslørede, at op mod 70% af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder oplever det offentlige som dårlige betalere.

Der gennemføres i denne måned endnu en analyse, men antallet af henvendelser fra virksomheder tyder på, at situationen ikke er blevet bedre siden i sommer. Derfor intensiveres Dansk Byggeris indsats med henblik på at få offentlige myndigheder til at blive gode betalere.

Giv besked til Dansk Byggeri
Som et led i indsatsen opfordres medlemmerne nu til at meddele Dansk Byggeri hvilke offentlige myndigheder, der ikke betaler til tiden. Dansk Byggeri lover fuld diskretion i forbindelse med henvendelsen, i det den offentlige myndighed ikke vil få oplyst, hvem der har rettet henvendelse til Dansk Byggeri.

Ud fra medlemmernes indberetninger vil Dansk Byggeri efterfølgende kontakte myndigheden og diskutere problemstillinger og løsningsmodeller med henblik på at betaling fremover vil ske rettidigt.

Henvendelse til Dansk Byggeri med oplysning om en offentlig myndighed, der ikke betaler til tiden, kan ske pr. mail til Stig Neumann på adressen sne@danskbyggeri.dk

Indberetning af en dårlig betaler kan også ske på hjemmesiden www.danskbyggeri.dk/eafregning ved at oplyse myndighedens navn, adresse og eventuel forvaltning samt medlemsvirksomhedens afsenderoplysninger (anonymt).

Dansk Byggeris hjemmeside kan der findes yderligere oplysninger om initiativet.

Kilde: Dansk Byggeri - Cirkulært 369/ 08.02.2008

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094