Ballen Maskinfabrik A/S udvikler letbetonsav
Hos Ballen Maskinfabrik har man sat fokus på videreudviklingen af en letbetonsav i aluminium til savning af multiplader i letbeton samt lecablokke. Samtidig er produktionen gearet til eksport.
Smedemester John Carøe Jensen og hustru Jette Rafn Petersen overtog i sommeren 2006 Ballen Maskinfabrik ApS på Samsø. Parret har også tidligere drevet egen smedevirkosmhed sammen, og de har nu valgt at videreføre Ballen Maskinfabrik som en traditionel maskinfabrik. De har sat fokus på videreudviklingen af en letbetonsav i aluminium til savning af multiplader i letbeton samt lecablokke.
Udviklingen af saven er sket som følge af ændringer inden for byggeindustrien, hvor dimensionerne i porebetonelementer er ændret.
Letbetonsaven, der tidligere kun er solgt med 400mm hårdmetalklinge, fås nu i større model med 700 mm klinge, som kan benyttes til tynde betonelementer såvel som til de nye byggeelementer med dimensioner på 300mm x 200mm. Saven kan også save i de lidt hårdere lecablokke. På eksportmarkederne er man glade for den store model af saven.
Den nye porebetonsav er udviklet i aluminium for at sikre en stabil og driftssikker sav. Skærebordet og stel kan adskilles, hvilket gør transporten nemmere.
Saven er forsynet med letløbende hjul under skærebordet, som gør saven stabil og let at håndtere ved udskæring af elementer. Der er automatisk tilbageløb på pladen. Det rullende skærebord gør, at saven er behagelig at arbejde ved og har en ergonomisk korrekt arbejdsstilling.
Den præcise udskæring af elementer med lige udskæringer giver et flot resultat. Ved udskæring i smig ved hjælp af anlægspladen som stilles i den ønskede vinkel, gives et godt grundlag for at lave et flot og effektivt byggeri, hvor der er tidsbesparelse i arbejdsmetode uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Letbetonsaven videreudvikles løbende for at tilpasses eksportmarkederne, og eksempelvis leveres saven nu med indbygget styring, der sikrer opretholdelsen af moment ved skift mellem 230V og 110V, samt skærpede sikkerhedsdirektiver i England har givet anledning til at udskifte nødstoppet med betjeningsknapper der skal holdes nede, for at klingen er i drift.
Fremtiden for produktionen af Ballen Maskinfabriks sav tegner sig lys, idet man nu er i gang på de nærliggende eksportmarkeder, hvor omsætningen forventes at stige kraftigt over den kommende tid. For at få plads til det øgede flow i produktionen er man flyttet i nye store produktionslokaler i Besser, der danner ramme om de øgede aktiviteter i virksomheden.
Ballen Maskinfabrik byder alle velkomne på deres stand C-3306 på Byggeri 2008 i Fredericia samt på den danske fællesstand på Nordbyggmessen i Stockholm
Kilde: Ballen Maskinfabrik A/S - www.ballenmaskinfabrik.dk