23948sdkhjf

Geopartner bliver landsdækkende

Den jysk-fynske landinspektør overtager Anton Jensen Landinspektører og retter yderligere fokus mod København.
En stigende tilgang af opgaver i hovedstadsområdet får nu Geopartner til at etablere sig i København. Virksomheden har med virkning fra den 1. april overtaget Anton Jensen Landinspektører og bliver dermed landsdækkende.

- Den viden og kulturelle indsigt, københavnerfirmaet har, er præcis det, vi har brug for til at understøtte den tilgang af opgaver, vi oplever i København, forklarer adm. direktør Henrik Ibsen om baggrunden for investeringen.

Efter opkøbet beskæftiger Geopartner cirka 155 medarbejdere fordelt på 21 kontorer, og virksomheden ønsker at forfølge muligheden for yderligere ekspansion på Sjælland:

- Vi ser vores repræsentation i København som et vigtigt brohoved. København har omkring 1.2 mio. indbyggere, og er derfor præget af forhold, der gør byen usammenlignelig med resten af Sjælland. Vi er i dialog med andre mulige forretningspartnere på Sjælland, som vi naturligvis vil fortsætte vores dialog med, siger Henrik Ibsen.

Han forventer i 2015 en omsætning på 104 millioner kroner og et resultat før skat på 10 millioner kroner.

Anton Jensen Landinspektører har adresse på Rentemestervej 78D i Københavns nordvest-kvarter, hvorfra virksomheden fortsætter sine aktiviteter som en del af Geopartner. Kontoret i København har fire medarbejdere. I forbindelse med overtagelsen indtræder indehaver Lars Anton Jensen i partnerkredsen hos Geopartner Landinspektører A/S, som nu er ejet af 26 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093