23948sdkhjf

100 ton tunge Gertrud borer i København

NCC Construction og Smet Group er klar til at bore under Københavns Havn.
Med sine 100 ton er Gertrud en dame med slag i. Men ikke en helt almindelig en af slagsen - der er tale om en tunnelboremaskine, der netop er blevet døbt Gertrud. Hun borer nu en tunnel, der skal give københavnerne grøn fjernvarme.

På Islands Brygge i København er entreprenørerne NCC Construction og Smet Group nu klar til for Hofor at bore den cirka 320 meter lange fjernvarmetunnel under Københavns
Havn. Tunnellen skal bores mellem Islands Brygge og Kalvebod Brygge, og den skal gøre det muligt for Hofor at forsyne især City med klimavenlig fjernvarme fra det overskud, der i øjeblikket er i fjernvarmenettet på Amager.

Tunnelboremaskinen, der skal bore i den københavnske undergrund, er helt ny og blev derfor traditionen tro døbt, da den forleden ankom til byggepladsen. Maskinen har fået navnet Gertrud, der betyder "spyddets styrke". Gertrud har netop en særlig styrke, der er specielt egnet til Københavns undergrund, hvor kalk og flint kan give store udfordringer.

- Gertrud og den metode, vi bruger til at tunnelere, er optimeret til de danske forhold. Det er en boremetode, som er ganske ny i Danmark, og som vil betyde, at vi kan bore effektivt gennem den københavnske kalk og flint på en måde, der sikrer en sikker og stabil fremdrift, fortæller senior produktionschef i NCC, Rasmus Rasmussen.

Når NCC og Smets arbejde er færdigt i starten af 2016, vil der strække sig en tunnel fra Islands Brygge til Kalvebod Brygge. Den vil ligge 26 meter under overfladen, være cirka 320 meter lang og have en diameter på 3 meter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097