23948sdkhjf

Solcelleafgørelser sker efter påske

De fleste af de i alt 2911 ansøgninger om forhøjet pristillæg til nye solcelleanlæg, der indløb første dag, er nu behandlet.
Energinet.dk havde sidst på eftermiddagen fredag den 27. marts 2015, behandlet over 90 procent af de i alt 2911 ansøgninger om forhøjet pristillæg til nye solcelleanlæg, der kom ind den 16. marts 2015. Disse ansøgerne får besked på tilsagn eller afslag i ugerne efter påske.

De ansøgninger, der er kommet ind efter den 16. marts 2015, er endnu ikke helt så langt i sagsbehandlingen.

Ansøgere får svar i ugerne efter påske
Ansøgerne, der sendte en ansøgning den 16. marts 2015, kan forvente at få svar på i løbet af et par uger efter påske. Ansøgere, der har sendt den 17. marts eller senere, bliver behandlet så hurtigt som muligt.

Fordi langt de fleste ansøgninger kom ind allerede den første dag, er mange interesseret i at vide, om en af de fire underpuljer allerede løb tør den første dag.

- Først når vi har sagsbehandlet alle ansøgningerne fra den 16. marts, kan vi sige, om man får godkendt sin ansøgning eller ej. Mange er helt naturligt meget interesseret i at få at vide, hvordan det går, men det er ikke muligt at give besked, før vi har været igennem samtlige ansøgninger fra den 16. marts, siger Louise Rønne Christesen, leder af Energinet.dk’s solcelledministration.

Energinet.dk skal nemlig præcist vide, hvor mange ansøgere, der opfylder betingelserne til forhøjet pristillæg. Først derefter er det muligt at afgøre:

1: Om alle der har indsendt fyldestgørende ansøgninger den første dag dermed får del i puljen
eller
2: om der skal lodtrækning til.

2782 til 12 MW-pulje
Det er nemlig sådan, at hvis der er flere ansøgere til en pulje, end det er muligt at uddele, så skal der trækkes lod.

Der er i alt fire underpuljer, men det er reelt kun underpuljen for private husstande, at lodtrækning eventuelt kan komme på tale. Det er her, de fleste ansøgninger er kommet ind.

Der kom den 16. marts 2015 i alt 2782 ansøgninger ind til den private pulje.

Puljen er på 12 megawatt (MW). Er der ansøgninger til mere end 12 MW, trækkes der lod blandt alle de fyldestgørende ansøgninger, der kom ind den dag, puljen løb tør.
Første dag kom der ansøgninger for i alt 13,2 MW til den private pulje, men heraf opfylder en del ikke betingelserne. Derfor er det endnu ikke til at sige, om ansøgningstallet første dag bliver over eller under 12 MW.

Mange ansøgninger er sendt to eller tre gange
Oprindeligt meldte Energinet.dk ud, at der den 16. marts kom i alt ca. 3300 ansøgninger ind.
Men det tal er nu skrumpet til 2911. Det skyldes især, at mange har sendt den samme ansøgning flere gange. Nogle har sendt den med brev og tastet den ind i ansøgningsportalen og afleveret den i Energinet.dk’s reception.

- Det havde ikke været nødvendigt at sende den samme ansøgning to eller tre gange, men mange har nok følt, at de skulle være 200 eller 300 procent sikker. Derfor er det samlede antal ansøgninger kommet ned på 2911, siger Louise Rønne Christensen.

En yderligere, men mindre forklaring, er også, at Energinet.dk’s Solcelleadministration i de første timer var meget hurtige ved tasterne og fik mange ansøgninger, som var afleveret på papir, lagt ind i det elektroniske system. Nogle ansøgninger blev i den proces talt med begge steder.

Samlet opgørelse over megawatt
Den 16. marts 2015 opstod der også tvivl om, hvorvidt puljerne hurtigt var tømt. En række ansøgere kom til at indtaste tallet 6000 i stedet for 6 kW som anlæggets effekt. Det fik megawatt-tælleren på den elektroniske ansøgningsportal til at ”løbe løbsk”.

Energinet.dk har nu været i kontakt med stort set alle ansøgere, der har lavet denne indtastning. Derfor er der også nu en næsten færdig liste over, hvor meget ansøgningerne fra den 16. marts 2015 udgør af de fire underpuljer:

Der er i alt afsat 60 MW til de fire underpuljer.
Underpulje 1: Afsat 18 MW pulje til lejeboliger: Ansøgninger på i alt ca. 1 MW
Underpulje 2: Afsat 12 MW pulje til private husstande: Ansøgninger på i alt ca. 13,2 MW
Underpulje 3: Afsat 15 MW pulje til solcellelav: Ingen ansøgninger
Underpulje 4: Afsat 15 MW pulje til boligforeninger: Ansøgninger på i alt ca. 0,5 MW

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.347