23948sdkhjf

Give Stålspær i svensk offensiv

Et strategisk samarbejde med MRK Steel Construction skal være med til at løfte den danske leverandør af bygningsstål på det svenske marked.
Sverige er et godt marked for danske producenter af byggematerialer, og netop derfor kigger Give Stålspær mod vores naboland.

Den danske stålproducent har indgået et strategisk samarbejde med den svenske byggevirksomhed MRK Steel Construction.

- Aftalen er, at vi leverer stål til dem, der er produceret i Danmark. Deres hensigt er kun at købe stål hos os, forklarer Teil Bechmann, der er medejer af Give Stålspær.

Som første ordre i det nye samarbejde har Give Stålspær leveret stålkonstruktioner til en række industrihaller, som MRK har opført. Hos den svenske samarbejdspartner er man godt tilfreds med leverancerne.

- Give Stålspær står for de værdier, som vi ved, at vores kunder lægger størst vægt på: ansvar, kvalitet og nøjagtige beregninger. Det sikrer en god pris og den rette løsning. Vi ser frem til et langvarigt og frugtbart samarbejde med vores danske kolleger, siger Marcus Lindstein, markedschef hos MRK.

Give Stålspær har i forvejen en del eksport til Norge og Tyskland, og det svenske marked er derfor en logisk tilføjelse til den portefølje.

- Vi har flere gode kunder i Sverige, hvoraf MRK er den ene. Det er relativt nyt for os, men nu bruger vi lidt mere energi på det. Vi ser de samme muligheder i Sverige som i Danmark, Norge og Tyskland. Det vil sige, at vi starter med de forholdsvis enkle spær og går så sidenhen efter de sværere opgaver, forklarer Teil Bechmann.

I Sverige har Give Stålspær desuden leveret til flere byggerier opført af den danske entreprenør Gråkjær, som er veletableret derovre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109