23948sdkhjf

Samarbejde om entreprenørmaskiner

Entreprenørmaskinvirksomhederne Scantruck i Skive og Rune & Sørensen i Harlev ved Århus indgår nu i et meget tæt samarbejde om salg af entreprenørmaskiner af mærket Case.
Det er ikke tilfældigt, at Scantruck og Runge & Sørensen nu indgår et tæt samarbejde om salg af Case. De to virksomheder har således fundet en lang række muligheder for at udnytte synergieffekten ved et sådant samarbejde. Resultatet vil være en styrkelse af begge virksomheder på forskellig vis.

De to virksomheder er stærke brands i branchen. Scantruck er markedsledende med teleskoplæssere og lifte fra Manitou og har i løbet af blot et enkelt år fået stor succes med gummihjulslæsserne fra Atlas. Dertil kommer importen af Case til hele Skandinavien – samt importen af sorteringsmaskinen McCloskey.

Runge & Sørensen er med 35 år på bagen en kendt virksomhed i branchen indenfor specielt entreprenørmaskiner. Virksomheden har en meget stor kontaktflade til sine kunder med hovedkvarteret placeret i Harlev ved Århus og med afdeling i Vojens. Runge & Sørensen er i øjeblikket landets suveræn største forhandler af New Holland, men stopper om kort tid den forhandling.

Mange muligheder
Salgsdirektør Peter Daugbjerg, Scantruck og direktør Per R. Sørensen, Runge & Sørensen hæfter sig specielt ved de mange muligheder, samarbejdet indebærer med hensyn til at udnytte hinandens styrker. Scantruck har ud over nogle gode produkter også en meget stærk organisation og vel landets bedste servicenet. Runge & Sørensen har en meget stærk position i entreprenørbranchen – og dertil selv et udmærket servicenet. At der samtidig er meget store ligheder mellem det produkt virksomheden nu sælger - og Case - gør det praktiske samarbejde endnu lettere. Ledelsen og medarbejdere har således uden større vanskeligheder kunnet tage fat med at sælge og servicere Case fra nytårsskiftet, hvor aftalen trådte i kraft.

- Det har været vigtigt for os at finde en solid og troværdig samarbejdspartner. Dertil en seriøs sparringspartner i dagligdagen. En partner som yderligere kan og vil yde den support, der skal til, for at vi kan give vore kunder den optimale service. En service som starter fra første kontakt med kunden. For os er det samtidig vigtigt, at den viden og know how, som vore medarbejdere har, fortsat kan bruges i det nye samarbejde, siger Per R. Sørensen.

Fortsætter selvstændigheder
Peter Daugbjerg glæder sig over, at samarbejdet vil styrke indsatsen for Case.

- Vi står meget stærkt over det meste af landet og er i gang med at intensivere salget af Case i Norge og Sverige. Men her i landet har vi ikke den samme historiske ballast indenfor entreprenørmaskiner, som tilfældet er med Runge & Sørensen. Vi tror på, det vil betyde en væsentlig styrkelse af begge ”butikker”. Hensigten er, at vi vil samarbejde om stort set alt, fra salg, servicebiler, reservedele, markedsføring til brugte maskiner o.s.v. Alt andet lige vil det i den sidste ende betyde, at vi kan give vore kunder en endnu bedre service, siger Peter Daugbjerg.

Det skal understreges, at der alene er tale om et samarbejde. De to virksomheder fortsætter således hver især deres selvstændighed. Scantruck beskæftiger i dag 135 medarbejdere med 36 servicevogne og Runge & Sørensen 35 medarbejdere med 12 servicevogne.

Kilde: Scantruck - www.scantruck.dk/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078