23948sdkhjf

Inwido tæt på en miliard i omsætning

Vinduesproducenten Inwido stormer fremad. Med opkøbet af partneren KPK nærmer virksomheden sig en omsætning på 1 mia. kr. og rykker dermed ind på en klar 2. plads for facadevinduer og døre i Danmark.
Vindueskoncernen Inwido har med overtagelsen af den mangeårige partner KPK i Nykøbing Mors taget endnu et skridt i mod omsætningen på en milliard.

På under tre år er det lykkedes Inwido at nå en omsætning på 800 mio. kr.

KPK er en af landets førende inden for alg af vinduer og døre til tømrermestre og passer derfor fortrinligt til Inwidos nye salgsstrategi, hvor fokus ligger på de fire salgskanaler: tømmerhandler, projektsalg, nybyggeri samt tømrermestre.

- I dag er vi tungest på forhandlersiden, men der kommer bedre balance i tingene med købet af KPK. Det er en
veldrevet virksomhed, hvor tingene foregår i øjenhøjde med tømrermestrene, og det vil vi ikke ændre på, siger Niels Peter Pretzmann, adm. direktør for Inwido Danmark til dagbladet Børsen.

I Danmark har Inwido overtaget Storke Vinduer, Outline, Frovin og nu også KPK. Inwido er ejet af svenske Ratos.

Med omsætningen på 800 mio. kr. er Inwido nu en klar nummer to indenfor facadevinduer og døre. VKR Holding, der ejer Rationel og Velfac ligger nummer et.

Målsætningen for Inwido i danmark er omsætningen på 1 mia. kr., en børsnotering, en overskudsgrad på 20%

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092