23948sdkhjf

Futopia 7400 - boliger, golfbane & ro-stadion

Herning byråd har besluttet at igangsætte et kæmpemæssigt byudviklingsprojekt i et bynært område på 800 hektar nord for Herning med første spadestik i 2009. Der er til formålet stiftet et nyt udviklingsselskab, Futopia 7400, i samarbejde med en privat investor, Aktiv Gruppen Holding A/S, som indenfor en kortere årrække planlægger at investere 1,2-1,5 mia. kr. i byudviklingsprojektet.
Med en ny banebrydende samarbejdsaftale med en privat investor igangsætter Herning Kommune et kæmpemæssigt byudviklingsprojekt

Projektet indebærer, at der indenfor for kortere årrække skal investeres i størrelsesordenen 1,2-1,5 mia. kr. alene i første etape af et bynært og stort anlagt byudviklingsprojekt i et område på i alt 800 hektar nord for Herning. Bl.a. skal der graves en kæmpestor kunstig sø på 80 hektar med øer, hvor der kan etableres tæt bebyggelse i f.eks. 3 etagers højde.

I den første etape arbejdes satser man på at opføre knap 1000 unikke boliger i naturskønne områder. Et vigtigt formål med planen er at gøre det tiltrækkende for vidensmedarbejdere at bosætte sig i Herning.

Materialet fra gravningen af kæmpesøen skal bl.a. anvendes til anlæg af Nordeuropas største og mest attraktive udendørs golfbane. Størrelsesordenen illustreres af, at der også etableres ”øer” med boliggrunde. – Det bliver simpelthen muligt at bygge sit hus og bo midt på fairway i det naturskønne område, sagde Peter Juul, da han på pressemødet præsenterede Aktiv Gruppens og kommunens visioner og planer.

Verdens største indendørs golfcenter
I forbindelse med den nye kæmpesø skal der desuden etableres et nyt internationalt ro-stadion til internationale stævner, herunder olympiske konkurrencer, med mindst 14.000 tilskuerpladser. I planen indgår også et internationalt ro-akademi, profesionelle træningsfaciliteter og et rosportshotel m.v.

I forbindelse med etableringen af en ferieby skal der også etableres et stort friluftsbad med 50 meter bassin og udspringstårne ved kæmpesøen.

Skidome og skisportshotel
Planerne omfatter også et skisportshotel i forbindelse med et stort indendørs skianlæg - en stor skidome, hvor borgere og turister året rundt kan dyrke skisport i 2-4 graders kulde og 30-40 cm sne fra snekanoner.

Skidomen i Herning skal minimum være på størrelse med Snow Dome Bispingen syd for Hamborg, der har en 300 meter lang piste og 10.000 kvm under tag. Pisten i Herning skal være større, nemlig op til 400 meter, fremgik det på pressemødet.

Arrangørerne af de store udstillinger i Messecenter Herning med årligt 700.000-800.000 besøgende får her en ny mulighed for at give messegæsterne et sjovt aktivitetstilbud – og det vil samtidig være en stor turistattraktion og for alvor sætte Herning på turistlandkortet.

I forbindelse med skidomen er det, i lighed med den tyske, planen at etablere et go-kart-anlæg, der skal være Skandinaviens største og mest moderne – evt. kædet sammen med et af Danmarks berømte motorsportsnavne.

Udviklingsselskabet Futopia 7400
Herning Kommune ejer 40 pct. af aktierne i det nystiftede udviklingsselskab Futopia 7400 og den private investor ejer de andre 60 pct. Herning Kommune ejer ca. halvdelen af de 800 hektar, som planen omfatter, og den jord skyder kommunen ind i selskabet, mens Aktiv Gruppen Holding A/S indskyder de nødvendige penge.

De andre grundejere i området var tirsdag aften efter byrådets beslutning indkaldt til en orientering om planerne.

Herning Kommune er kun medejer af udviklingsselskabet i udviklingsfasen. Når projektet går ind i til den kommercielle fase med salg af boliger, udtræder kommunen af udviklingsselskabet og sælger jorden til selskabet. – Det frigjorte midler kan vi så bruge til at etablere den nødvendige infrastruktur i området, oplyste borgmester Lars Krarup på pressemødet.

Ifølge planen går projektet fra udviklings- og planlægningsfasen til byggefasen i slutningen af 2009, hvor første spadestik skal tages.

Kilde: Herning Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093