23948sdkhjf

Total fortrydelsesret hos Kuben

En af Danmarks største udbydere af nye boliger, Kuben Byg indfører nu en helt unik fortrydelsesret for boligkøberne. Kommende boligkøbere i en række af Kubens nybyggerier får nu en total fortrydelsesret.
Kuben indfører total fortrydelsesret på nybyggeri - helt op til 14 dage før overtagelse kan køber trække sig fra handelen.

Det gælder blandt andet en del af det store boligprojekt Laanshøj i Værløse med 350 boliger, Det Flexible Hus i Ørestaden og Tvillingegård 2 i Måløv.

- Kuben indfører en total fortrydelsesret i forbindelse med salget af nye boliger i udvalgte projekter. En køber kan fortryde uden nærmere grund helt frem til 14 dage før den aftalte overtagelse. Uden det koster ekstra og uden en masse betingelser, siger direktør Henrik Klinge, Kuben Byg, og fortsætter:

- Kuben går dermed flere skridt videre end hidtil set. Hvor andre boligsælgere har tilbudt at kompensere for dobbelt husleje op til 12 måneder og lignende konstruktioner, gør Kuben det helt enkelt med en total fortrydelsesret.

- Handlen annulleres, hvis køber ønsker det. Køber behøver ikke give nogen særlig årsag. Vi tager et nejtak for, hvad det er.

- Det nye udspil hænger tæt sammen med de værdier, som Kuben står for. Vi tænker ikke firkantet. I alle vores relationer, forretningsprocesser og byggerier er vi indlevende og fleksible - og tager altid udgangspunkt i den enkelte situation. Og nu er situationen den, at boligkøberne er nervøse for at komme i klemme på boligmarkedet og holder sig tilbage med at købe nyt, fordi de tænker på, om de kan få solgt den nuværende bolig, om priserne holder og meget andet.

- Alle står og venter på, hvad der skal ske. Det er som den berømte ketchup, der ikke vil ud af flasken. Men vi håber, den totale fortrydelsesret vil gøre det lettere for kommende købere at beslutte sig.

Som ved en normal handel
- Nu kan køber skrive under på drømmeboligen uden risiko. Det foregår som ved enhver normal handel. Køber stiller normal bankgaranti og får sin advokats godkendelse af papirerne.

- Ved underskriften aftaler vi en række ting omkring materialevalg, overtagelsestidspunktet osv. Den totale fortrydelsesret gælder så lige indtil 14 dage før overtagelsesdatoen.

- Vi frygter ikke at komme til at stå med en masse returnerede boliger, siger Henrik Klinge og fortsætter:

- Skulle det ske, at en køber træder tilbage, så er Kubens fortrydelsesret en fornuftig udgang på en situation, hvor en køber har det behov. Vi kan efterfølgende sælge boligen til anden side, og Kuben er ikke bedre eller dårligere stillet end før. Både køber og sælger har fordel af den løsning.

Kilde: Kuben

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094