23948sdkhjf

Direktør fyres fra evalueringscenter

Adm. direktør Curt Liliegren fra Byggeriets Evalueringscenter stopper efter fælles aftale med bestyrelsen. Det sker efter, at nøgletalssystemet, til evaluering af effektivitet og kvaliteten i det danske byggeri, har været udsat for sønderlemmende kritik fra byggeriets parter.
Byggeriets Evalueringscenter (BEC) har i løbet af de sidste mange år arbejdet på udviklingen af et nøgletalssystem, der måler byggevirksomheders effektivitet og kvalitet i arbejdet. Efter ibrugtagning af systemet har BEC været udsat for en sønderlemmende kritik af systemet, der nu altså kulminerer med Curt Liliegrens farvel.

Kritikken af systemet, der kommer fra de evaluerede virksomheder, går på, at målingerne, der er foretaget, opfattes som alt for ressourcekrævende i forhold til udbyttet.

I stedet for Curt Liliegren har bestyrelsen for BEC indsat Ebbe Lind Kristensen og Peter Hesdorf som direktører for centeret.

Curt Liliegren forlader posten til trods for, at Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder og Realdania, i en pressemeddelelse udsendt i går, samstemmende bakkede op om BEC's fremtidige håndtering af nøgletalssystemet.

Kilde: Dagbladet Børsen

Læs mere om: BEC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094