23948sdkhjf

Cowi tjener penge som aldrig før

Rådgivningskoncernen havde en indtjeningsvækst på 28 procent i 2014.
Det går godt hos Cowi. I 2014 satte virksomheden indtjeningsrekord, hvor resultatet før skat voksede med 28 procent.

- Cowi leverede i 2014 sit bedste resultat nogensinde, samtidig med at vi styrkede vores position gennem flere strategiske opkøb. Vi vil også i 2015 have fokus på at vokse og købe virksomheder inden for højvækstområder som eksempelvis infrastruktur, energi og vand, siger Lars-Peter Søbye, administrerende direktør i Cowi-gruppen.

Resultatet før skat steg til 253 millioner kroner. Omsætning blev på 5.313 millioner kroner, og EBIT voksede med 23 millioner kroner til 223 millioner.

Kursen sat mod ekspansion
Cowi forventer i de kommende år at øge investeringerne gennem opkøb af virksomheder inden for højvækstområder som infrastruktur, energi og vand. I 2014 foretog koncerne en række opkøb. Det var blandt andet den britiske ingeniørvirksomhed Donaldson Associates Ltd., som er specialister i tunnel- og undergrundsprojekter. Derudover købte Cowi også den danske virksomhed Apsilon, som er specialiseret inden for signalsystemer til jernbaner.

- Cowi er i dag inde i en robust udvikling, hvor store dele af virksomheden leverer solide resultater. Derfor er kursen nu sat mod at ekspandere og udvide forretningen, hvilket er en naturlig fortsættelse af vores strategi om fortsat profitabel vækst, siger Lars-Peter Søbye.

Verdens største flydende bro
I regnskabsmeddelelsen giver Cowi et eksempel på, hvordan virksomheden er i en international udvikling. I efteråret 2014 vandt virksomheden opgaven med at designe verdens største flydende bro i Bjørnafjord i Norge.

- Dette er et ekstremt komplekst projekt, som involverer specialister fra både Canada, USA, Danmark og Norge foruden en række eksterne partnere, skriver koncernen i sin pressemeddelelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095