23948sdkhjf

Entasis skal bygge Vores by

Carlsbergs projektkonkurrence om at bebygge øl-gigantens Valby-grund blev vundet af den danske tegnestue Entasis - Projektet giver plads til at bygge i højden, bevare grundens historiske præg og opførelse af små hyggelige huse.
Blandt 221 forslag har en dommerjury valgt én vinder og præmieret ti andre projekter for udviklingen af Carlsberg-grunden i København, skriver Ingeniøren.

Vinderprojektet fra den danske tegnestue Entasis ”Vores by” rummer 55.000 m2 boligbyggeri, hvor blandt andet fabriksbygningerne bevares.

- Samlet fremstår projektet med referencer til såvel Carlsberg som Københavns urbane ramme. Kombinationen af slanke tårne og en lavere bebyggelse viderefortolker en københavnsk tradition, og det er muligt at gå på opdagelse i et urbant netværk i menneskelig skala og på samme tid løfte sig over byens tage og få en visuel fornemmelse af nærheden til vigtige destinationer, skriver juryen i sin begrundelse.

Projektet skal i den kommende tid finpudses, så der ultimo 2008, med Carlsberg-produktionens flytning til Fredericia, kan tages første spadestik.

Eksperter vurderer, at Carlsberg med etableringen af Vores by kan tjene op til 6,5 mia. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09